Teknologiarkitekt til IT

Har du erfaring med leverandørstyring og bred teknisk viden om infrastruktur? Er du i stand til at gøre det komplekse forståeligt, når du formidler tekniske budskaber til kolleger og kunder? Så er det dig, vi søger.

Kan du sikre effektiv infrastruktur og compliance?
I ATP er vi over 300 IT-specialister, der arbejder med at udvikle, implementere og optimere nogle af landets vigtigste digitale systemer. Det forpligter.

Vores opgavepalette er bred, og vi betros løbende nye opgaver – fx når ny lovgivning vedtages, og nye IT-systemer skal bygges, eller eksisterende skal justeres.

I sektionen Cloud & Technology er vi i øjeblikket på udkig efter en teknologiarkitekt, som kan varetage ansvaret for infrastruktur i IT og samarbejdet med vores underleverandører. Dig, der sammen med resten af teamet kan sikre solide og driftssikre løsninger, der leveres i overensstemmelse med det aftalte.

Du er i stand til at begå dig på tværs af organisatoriske niveauer både i forretningen og internt i IT, når du rådgiver om beslutninger og sparrer vedr. teknologi. Derudover er du i stand til at:

  • supplere servicedesigns med tekniske kompetencer inden for bl.a. operativsystemer, databaser, managementløsninger, sikkerhedsløsninger, overvågningsværktøjer, storageløsninger og backupteknik
  • sikre, at vores sourcingpartnere leverer korrekt inden for fx patch og backup
  • indgå i dialog med leverandører omkring løsningsdesigns af nye forretningsvendte teknologiløsninger
  • designe/iværksætte/bestille de foranstaltninger, der skal til for at sikre infrastrukturen i overensstemmelse med ATP’s høje sikkerhedskrav.

Løfter du kompetenceniveauet?
Du har en relevant uddannelse inden for IT-området og erfaring fra et tilsvarende job i en organisation, der størrelsesmæssigt minder om ATP. Det er en fordel, hvis du har en certificering inden for området. Men det vigtigste er, at du befinder dig på øverste hylde, når det drejer sig om IT-arkitektur.

Udover dine tekniske kvalifikationer er det centralt, at du er innovativ og god til at koordinere. Derudover er du tålmodig og god til at kommunikere. Du har flair for interessentpleje, og så er du en holdspiller, der deler viden og er med til at løfte kompetenceniveauet i hele sektionen.  

Vil du være en del af finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads?
Som teknologiarkitekt bliver du en del af sektionen Cloud & Technology, der bl.a. består af ni teknologiarkitekter, som dækker ATP’s infrastruktur (netværk, server, mainframe osv.). Det er os, der er omdrejningspunktet i driften af ATP’s infrastruktur, hvilket bl.a. indebærer opgaver vendt mod vores sourcing-leverandører.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Vi ser frem til at byde dig velkommen på en arbejdsplads, der de seneste tre år har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest søndag d. 30. januar. Vi behandler ansøgninger løbende og planlægger opstart i april.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Sarmed Kassem på tlf. 2013 6946.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder