Udviklere til ATP’s graduateprogram og oplæring i SAP

SAP er kernen i ATP’s IT-løsninger. I vores IT-organisation er vi mere end 70 SAP-specialister, og vi er på udkig efter flere, da vi løbende bliver betroet nye opgaver. Så leder du efter en fastansættelse? Vil du være en del af et graduatenetværk? Og vil du læres op i SAP, så du kan være med til at udvikle på nogle af landets vigtigste digitale systemer? Så er du måske en af de graduates, vi er på udkig efter.

Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens SAP?
I ATP er vi årligt i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager boligstøtte, skal have udbetalt feriepenge eller har en arbejdsskade.

To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af os i ATP, og på den måde står vi bag nogle af landets vigtigste digitale systemer. Det forpligter.

I øjeblikket er vi på udkig efter nysgerrige nyuddannede. Dig, der vil læres op i SAP, så du kan varetage rollen som enten SAP-applikationskonsulent eller udvikler.

Som graduate bliver du fastansat fra dag et, og du får en uddannelsespakke og en grundig introduktion, der bliver tilpasset dig og dit udviklingsforløb. Derudover indgår du i en mentorordning, hvor du tilknyttes en erfaren og dygtig mentor, der sikrer oplæring og sparring inden for lige netop dit udviklingsområde.

Du får en spændende hverdag i agilt setup med høj faglighed og tæt samarbejde med forretningen.

Skal SAP være din karrierevej?
Du har - eller er ved af færdiggøre - en bachelor- eller kandidatgrad inden for datalogi, naturvidenskab, softwareudvikling, ingeniørvidenskab eller økonomi.

Du er nysgerrig og interesseret i at gøre SAP til din karrierevej. Du kommer med et engageret mindset og har fokus på at skabe gode løsninger.

Vil du kickstarte karrieren i gode hænder som en del af finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads?
Som graduate i ATP bliver du fastansat, begynder sammen med ATP's øvrige graduates og deltager i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt.

En af dine kommende kolleger bliver Zakia, der også arbejder med SAP. Zakia kan du møde her.

Vi tilbyder et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Vi ser frem til at få dig med på holdet i vores IT-organisation og til at byde dig velkommen på en arbejdsplads, der i 2019, 2020 og 2021 har vundet titlen som finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads i Version2’s IT Company Rank.

=dig? Så send os en ansøgning
Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

ATP's næste graduateforløb har officielt opstart torsdag d. 1. september 2022, men der er mulighed for ansættelse og opstart tidligere.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter i takt med, vi finder de rette kandidater.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Bente Kammer Biermann på 3045 4622 eller bkb@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder