Vært til mødecentret i ATP-huset i Hillerød

Er du en problemknuser, der får det hele til at glide og møder enhver i øjenhøjde? Så er det dig, der som ATP’s ansigt udadtil skal sikre højt serviceniveau og gode kundeoplevelser, når vi får besøg i Hillerød.

Vil du være det første smil, man møder?
I ATP søger vi en ny medarbejder til vores reception og mødecenter. Dig, der tager godt imod kolleger, kunder, samarbejdspartnere fra hele verden og kandidater, der skal til jobsamtale. Kort fortalt alle, der kommer ind gennem dørene i vores reception.

Konkret bliver det dig, der:

  • styrer receptionszonen med ro og elegance
  • modtager gæster og står for check-in
  • betjener telefonen
  • håndterer lettere sagsbehandlingsopgaver i perioder, hvor der ikke er gæster
  • sørger for et højt serviceniveau, og at det hele spiller enkelt og effektivt.

Er du struktureret?
Der kan være flere indgange til jobbet, men det er en forudsætning, at du har relevant erfaring.

Derudover er det centralt, at du:

  • er i besiddelse af et udpræget servicegen
  • har solide IT-kompetencer
  • kan vejlede om brug af vores digitale selvbetjeningsløsninger
  • trives med administrative opgaver i en organisation, hvor der er fokus på digitalisering
  • har øje for den enkelte og det, der skaber den gode kundeoplevelse.

Vil du være en del af en afdeling i udvikling?
Du bliver en del af en administrationsafdeling på godt 35 dygtige kolleger. To af medarbejderne betjener vores reception og mødecenter, og her bliver du den tredje.

I afdelingen har vi snitflader ud mod alle sagsområder på tværs af organisationen.

Vi har bl.a. ansvaret for vores interne printshop, og at alt indkommen post til ATP bliver journaliseret og scannet til korrekt ordning under korrekt dokumenttype. I perioder uden gæster i receptionen bidrager du til løsningen af forskellige administrative opgaver.

Du bliver en del af et team af professionelle og kvalitetsbevidste kolleger i moderne kontorfaciliteter. Vi står overfor en renovation, herunder etablering af ny reception, hvor du vil kunne få muligheden for at sætte dit præg på rammerne.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 30. januar. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Birgitte Pedersen på mobil: 2374 3100 eller på mail: bpe@atp.dk.

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP-medarbejder