Graduate med interesse for finansielle transaktioner til Settlement & Collateral
Vil du arbejde med finansielle processer i en af Europas største pensionskasser? Og vil du begynde karrieren som en del af et program, der sikrer dig masser af faglig og personlig udvikling? Så er det dig, vi leder efter som vores nye graduate i Settlement & Collateral i ATP.

Er du nysgerrig på finansielle transaktioner?
I ATP er vi på udkig efter en graduate, der har lyst til at indgå i teamet Settlement & Collateral, som er en del af i ATP’s investeringsområde.
Du bliver ikke en del af selve investeringsbeslutningerne (dem står porteføljeforvalterne for). Du får derimod en central rolle og indsigt i de operationelle processer, der er påkrævet for at håndtere ATP’s investeringsunivers.
Konkret kommer du til at arbejde med:
- settlement af handler i aktier, obligationer, FX og derivater i tæt samarbejde med de forskellige investeringsteams og internationale samarbejdspartnere
- cash management, herunder daglig afstemning og klarmelding af likviditet til investeringsteams
- håndtering af porteføljen med hensyn til afstemning af positioner, udbytte, Corporate Actions, margin og lignende.
Udover dine driftsopgaver bidrager du løbende til udvikling, optimering og automatisering af processer – ligesom du bliver en del af forskellige udviklingsprocesser inden for teamets ansvarsområder.
Interesserer du dig for værdipapirer og derivater?
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad, men du er også meget velkommen til at søge, hvis du har en anden relevant uddannelsesbaggrund.
Det vigtigste er din motivation, din interesse for området, og at du maksimalt har et års erhvervserfaring efter endt studietid – eller at du bliver færdig med din uddannelse til sommer.
Derudover lægger vi vægt på at du:
- har teoretisk forståelse for og indsigt i værdipapirer og finansielle instrumenter og deres cashflows
- interesserer dig for den operationelle håndtering af både traditionelle værdipapirer og afledte finansielle instrumenter
- har forståelse for derivater generelt
- motiveres af at arbejde med komplekse processer og transaktionsflows indenfor formueforvaltning
- finder it-systemer og integrationer spændende (og har lyst til at arbejde med digitale løsninger)
- kan behandle større datasæt
- behersker engelsk på forhandlingsniveau, både mundtligt og skriftligt.
Vil du give dig selv den bedste begyndelse?
Som graduate i ATP bliver du fastansat fra begyndelsen og deltager fra september i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. Du kan læse mere om forløbet her: www.atp.dk/karriere/graduate-i-atp.
'I ATP’s Pensions & Investments bliver du en del af vores Settlement & Collateral-team, hvor du får syv engagerede kolleger, der arbejder med et todelt ansvarsområde:
- Settlement: Ansvarlig for den daglige afvikling og håndtering af handler med værdipapirer, FX, derivater og cash management.
- Collateral: Ansvarlig for den daglige håndtering af sikkerhedsstillelse (collateral) og clearing.
Teamet er en del af Business Support, som består af ca. 50 medarbejdere fordelt på fem teams. Business Support er en integreret del af investerings- og pensionsområdet og spiller en central rolle i hele investeringsprocessen.
I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
=dig? Så send os dit CV
Send os en kort ansøgning, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen. Derudover skal vi også have dit CV og dine eksamenspapirer (hvis du først bliver færdig til sommer, er det dine hidtidige resultater, vi er interesserede i).
Vi afvikler samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette.
ATP's næste graduateforløb har officielt opstart mandag den. 1. september, men vi ser meget gerne opstart og ansættelse tidligere.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Drewes på tlf. 51 20 89 64 eller mail jad@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid #premium