Juridisk konsulent til komplekse klagesager og faglig sparring i Udbetaling Danmark
Har du juridisk erfaring med offentlig administration? Trives du med at dykke ned i klagesager og skærpe kvaliteten af afgørelser? Og har du blik for at omsætte juraen til læring, der løfter en hel organisation? Så er du den jurist, vi søger i Udbetaling Danmark.

Vil du arbejde med kvalitet og klagesager?
I afdelingen Kvalitet & Klager behandler vi klagesager om pension, familieydelser, boligstøtte, barselsdagpenge og opkrævning. Kort fortalt sætter vi retssikkerhed og læring i centrum – og arbejder for, at vores kunder får en korrekt afgørelse, hver gang.
Vi er optaget af at behandle klager korrekt og effektivt – og at omsætte vores viden fra sagerne til konkrete forbedringer i sagsbehandlingen.
Som jurist får du derfor en central rolle i at:
- behandle til tider komplekse klager og sikre den juridiske kvalitet i vores afgørelser
- vurdere og udlede læring fra Ankestyrelsens afgørelser – og i nogle tilfælde tage dialogen direkte med Ankestyrelsen
- sparre med både kunderådgivere og jurister om konkrete afgørelser og juridiske problemstillinger
- give feedback til kolleger for at sikre høj juridisk kvalitet på tværs af organisationen
- sikre overholdelse af lovpligtige frister og bidrage til en effektiv og korrekt klagesagsbehandling.
Kan du løse komplicerede problemstillinger?
Vi forestiller os, at du er cand.jur., og at du har erfaring med forvaltningsret og offentlig administration.
Derudover:
- har du en høj faglig standard og går op i kvaliteten af det, du afleverer
- er du motiveret af at løse og forstå komplicerede problemstillinger
- er du samarbejdsorienteret og i stand til at arbejde både selvstændigt og individuelt
- er du god til at formidle jura klart og præcist - både på skrift og i tale.
Vi stiller høje krav til din faglighed og forventer, at du tager ansvar, stiller spørgsmål og udvikler dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Som jurist i ATP bliver du en del af et fantastisk fællesskab af mere end 300 jurister på tværs af landet.
Du hører til afdelingen Kvalitet & Klager, hvor vi er 23 medarbejdere i form af jurister og kunderådgivere fordelt i 5 teams. Vi modtager hvert år ca. 12.000 klager på Udbetaling Danmarks fagområder. Nogle klagekategorier behandles af medarbejderne i Kvalitet & Klager og en stor del behandles ude i landets fem centre med os på sidelinjen.
Lige nu sidder vi på ATP’s kontor i Allerød, men flytter til Hillerød i efteråret 2025, hvor du vil få din hverdag.
Vi har plads til alle typer af jurister, for vi tror på, at en arbejdsplads i balance kræver diversitet og plads til den enkelte. Vi har en flad struktur, frihed og en fleksibilitetsordning. Vi tilbyder 18% i arbejdsgiverbetalt pension, sundhedsforsikring, mulighed for tilkøb af ekstra feriefridage og en plads i et stærkt fagligt netværk på tværs af ATP. De konkrete muligheder aftales i samspil med din leder.
=dig? Så send os dit motiverede CV
Send os dit CV og eksamenspapirer senest søndag den 24. august. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi håber på opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, hvorfor du ikke skal tøve med at skrive til os. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Britt Hegelund på tlf. 2261 5356 eller mail brhe@atp.dk fra uge 33 og frem.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid