Risikoanalytiker til illikvide investeringer

Vil du arbejde med risikomodeller og værdiansættelser af illikvide aktiver? Har du lyst til at bruge Python i udviklingen af modeller og analyser? Og vil du arbejde tæt på beslutningerne i en af Europas største pensionskasser? Så er du den risikoanalytiker, vi søger til det illikvide område.

Dine opgaver:  
I Illiquid Risk & Valuation arbejder vi med risikomåling og værdiansættelse af illikvide aktiver og indgår aktivt i samarbejde med investeringsafdelingen i forbindelse med vurdering af nye og eksisterende investeringer i ATP.

Vi tager afsæt i en risiko- og faktorbaseret investeringsstrategi og har fokus på at skabe risikojusteret afkast gennem en balanceret og diversificeret portefølje.  

Og lige nu er vi på udkig efter en Risikoanalytiker til det illikvide område. Det er dig, der vil være en del af et team på 5 kolleger, der er med i hele investeringsprocessen for ATP's omfattende portefølje af illikvide aktiver.  

Her bliver det dig, der:  

  • udvikler og vedligeholder risikomodeller og risikoanalyser med Python som primært værktøj  
  • bidrager til løbende værdiansættelser 
  • udvikler og vedligeholder analyser og rapporter på Python-baserede dashboards 
  • bidrager til performance benchmark analyser af den illikvide portefølje. 

Du er: 
Du er enten nyuddannet eller kommer med et par års erhvervserfaring fra den finansielle sektor eller lignende. Du har en kandidatgrad inden for økonomi, finansiering eller matematik-økonomi.  

Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med programmering (Python, R, SQL eller lignende). 

Du arbejder struktureret med modeller og analyser og kan navigere i finansielle problemstillinger uden at gøre dem unødigt komplicerede. 

I teamet er vi afhængige af samarbejde med andre teams på tværs af ATP’s investeringsområde, og det stiller krav til samarbejde og dine evner til at etablere gode relationer. Du samarbejder derfor naturligt med andre og bidrager aktivt til at sikre de bedste resultater. 

Du får: 
I Illiquid Risk & Valuation samarbejder vi tæt med hele Pensions & Investments. I Pensions & Investments er vi 150 dedikerede medarbejdere, der arbejder for at sikre det højest mulige afkast til vores medlemmer. Vi investerer og forvalter en formue på 712 mia. kr., hvilket gør os til en af Europas største pensionskasser samt Danmarks største investor.  

Du vil opleve, at vi samarbejder på tværs af investerings- og risikoteams i Pensions & Investments om konkrete investeringer, generelle investeringsstrategier og den overordnede porteføljestyring. Og så arbejder vi tæt sammen med Business Support for at sikre, at infrastrukturen fungerer optimalt.  

Sabine er Head of Global Direct Investments og fortæller her lidt om, hvorfor det er spændende at arbejde med ATP som investor: Sabine: "Du kan gøre en forskel i bestyrelseslokalerne" - ATP  

Du bliver en del af et team på 5 personer med forskellige baggrunde. Vi lægger vægt på arbejdsglæde og faglighed, og vi tør godt love dig et meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejde, hvor du skal arbejde med de modeller, som på daglig basis indgår i styringen af en af Europas største pensionskasser. Vi er ambitiøse, men holder af en uformel stemning, og vi glæder os til at få dig med om bord.  

Du får med andre ord rig mulighed for faglig udvikling og sparring med kolleger - båden inden for teamet og i andre dele af pensions- og investeringsområdet.  

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. 

Dit næste skridt? Send dit CV 
Send os dit CV senest søndag den 4. januar. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Illiquid Risk & Valuation, Casper Lythcke-Heiberg, på tlf. 28 11 65 62 eller mail cph@atp.dk.  

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet. 


Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 
#LI-hybrid #premium 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder