Analytiker til analyser, rapportering og forecast af arbejdsskadedata
Har du blik for detaljen og flair for at omsætte tal til viden? Vil du være med til at skabe fundamentet for databaserede beslutninger, der gør en forskel samfundet og den enkelte? Så er det dig, vi søger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kan du forbedre statistikker og analyser?
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er et særskilt specialområde i ATP, der behandler arbejdsskadesager.
Vi tager os af mere end 50.000 sager om året og bidrager på den måde til et moderne og trygt arbejdsmarked, hvor du er sikret professionel hjælp, hvis du får brug for det.
I analyseområdet i AES er vi i øjeblikket på udkig efter en ny kollega, og her kommer du ind i billedet.
I jobbet bliver det bl.a. dig, der:
- laver ledelsesrapportering, analyser og budgetopfølgning, så beslutninger træffes på et databaseret grundlag
- bidrager til budgetlægning og økonomiske forecasts
- behandler og analyserer data for at skabe indsigt i interessante tendenser
- omsætter komplekse problemstillinger til klare og forståelse indsigter.
Det hele kommer til at foregå i tæt samarbejde med teamets øvrige analytikere og med kolleger i både økonomi, vores område for sagsbehandling og it.
Kan du få tallene til at tale?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx økonomi, statskundskab, matematik, data eller lignende.
Du har erfaring fra en lignende stilling, du er udpræget talknuser og i stand til at visualisere store datamængder. I den forbindelse er det centralt, at du:
- har solide analytiske evner og trives med at arbejde struktureret med budgetter, opfølgning og rapportering
- har erfaring med at arbejde i krydsfelter mellem data, analyse og økonomi
- er nysgerrig på processerne i arbejdsskadesagsbehandling og kan omsætte din viden til meningsfuld rapportering.
Hos os får du indflydelse på, hvordan vi udvikler vores rapportering og analyser de kommende år, og du bliver en nøglespiller i at sikre, at vi i AES når vores strategiske mål.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du kan se frem til en hverdag i analyseteamet i AES, hvor du får seks kolleger, der har styr på data og statistik ligesom dig selv.
I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Og vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.
Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på kundernes behov, opgaveløsning og trivsel.
Vi ser frem til at få dig med i teamet.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 19. oktober. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning i dag. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Ulfkjær Andersen på tlf. 61 66 67 07 eller på mail mua@atp.dk.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid