Dataarkitekt med stor forståelse for data warehouse og den finansielle sektor

Vil du arbejde med data i en af Europas største pensionskasser? Har du styr på ETL-processer ? Og vil du være med til at forme fremtidens data warehouse i ATP’s investeringsforretning? Så er du den dataarkitekt, vi søger.

Vil du være med til at udvikle vores data warehouse?
I Pensions & Investments (P&I) investerer vi for at sikre de størst mulige pensioner til alle borgere. 

Det stiller høje krav til data, rapportering og systemerne bag vores investeringer. Kort fortalt alt det, vi er ansvarlige for i P&I Data, hvor vi i øjeblikket er på udkig efter en ny dataarkitekt.

Vi har i de seneste år gennemført en større teknologisk transformation og søsat en fælles platform til hele pensions- og investeringsområdet. Vores data warehouse, som vi har opbygget i Oracle, er nu fundamentet for de fleste af vores løsninger – og det er netop her, at du kommer ind i billedet.

Som dataarkitekt får du en nøglerolle i den strategiske udvikling af data i både P&I og vores data warehouse. Det kræver, at du både kan sætte den overordnede retning, men også arbejde hands-on i det daglige. Du vil arbejde tæt sammen med forretningen  og identificere databehov og løsninger på tværs i organisationen.

Mere konkret vil du:

  • rådgive forretningen  om anvendelse af data  på tværs af hele værdikæden
  • være med til at angive retningen for data warehouse og den tværgående dataarkitektur
  • sikre, at data warehouse er driftsstabilt i tæt samarbejde med ATP’s driftsorganisation
  • spille  en aktiv rolle i at designe, udvikle og implementere fremtidens data warehouse for P&I
  • sørge for, at tilstr ækkelig dokumentation er på plads, og at lovgivning på området håndteres. 

Kan du få data til at skabe værdi?
Der kan være flere veje til rollen som dataarkitekt, men vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for økonomi, finansiering eller it og erfaring fra en lignende stilling.

Måske er du en teknisk it-profil med stor interesse for finans og data. Eller en finansiel profil med solid forståelse for dataarkitektur og systemer. Det vigtigste er dog, at du har dyb indsigt i finansielle data og motiveres af at bygge løsninger, der gør en forskel. Som person kan du lide at kommunikere med kolleger i forretningen  og er proaktiv i din tilgang til opgaverne.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Informatica eller lignende ETL-værktøjer, men vi sørger naturligvis for grundig oplæring, hvis du ikke har tidligere kendskab til disse. 

Vil du arbejde til gavn for samfundet? 
Som en del af P&I Data indgår du i P&I’s Business Support. Her får du en hverdag, hvor du hurtigt kommer til at arbejde helt tæt på de forskellige afdelinger på tværs af investeringsforretningen. Vi vil nemlig ikke nøjes med at sidde i et hjørne og lave løsninger ud fra en liste med krav.

Vi vil forstå de udfordringer, vores kolleger sidder med, så vi kan bygge de løsninger, der er brug for. Det kan f.eks. være programmer, der udstiller stamdata, valutadækning eller dashboards, der viser risiko og afkast for ATP’s portefølje – både på et overordnet niveau og helt ned på de enkelte finansielle instrumenter.  

Vi garanterer en hverdag, der er præget af høj faglighed og god humor, hvis vi selv skal sige det. Vi har højt til loftet, frihed under ansvar og en uformel omgangstone. 

Du får masser af spændende opgaver, faglig sparring og et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og forretningens behov.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 8. juni   . Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of P&I Data, Steen Vittrup, på 20 51 90 16 eller srv@atp.dk.

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder