Erfaren leder med fokus på strategisk udvikling og styring af forretningsprojekter
Har du ambitioner for og erfaring med at arbejde i spændingsfeltet mellem forretningen og it-udvikling? Kan du lede specialister og generalister og omsætte strategi til et taktisk-operationelt niveau? Og trives du med at arbejde i en kompleks matrixorganisation med mange interessenter? Så er du måske den sektionschef, vi søger i området for forretningsudvikling i Pension & Sikring.

Kan du sætte retningen for forretningsudviklingen af samfundskritiske ordninger?
Pension & Sikring er en del af ATP, hvor vi løser opgaver for arbejdsmarkedets parter.
Vi arbejder for landets borgere og virksomheder og administrerer bl.a. en række såkaldte sikringsordninger som Lønmodtagernes Garantifond, ATP-tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Feriekonto og Barsel.dk.
Lige nu leder vi efter en sektionschef til vores ordningscenter. Og her kommer du måske ind i billedet.
Som sektionschef bliver du ansvarlig for et team bestående af cirka 12 medarbejdere. Du sætter retning, prioriterer og sikrer eksekvering af forretningsudviklingen for vores ordninger. Det gør du ved at bruge din erfaring fra projekt- og programstyring og ved at sikre overblik ift. din sektions opgaver.
Dine ansvarsområder:
- Du agerer spillende træner, udøver faglig ledelse, udvikling, styring og tæt sparring med dine medarbejdere. Det gør du for at sikre, at vi leverer i overensstemmelse med de aftaler, vi har med vores omverden.
- Du omsætter løbende strategier og ambitioner til konkrete initiativer, der kan leveres på baggrund af grundig og realistisk planlægning. Det gør du, for at vi sikrer en balanceret langsigtet forretningsudvikling.
- Du kvalificerer afklaringer og input til vores it-udviklingsorganisation, der arbejder efter SAFe-modellen. Det gør du, så der opnås det bedst mulige planlægningsgrundlag ift. vores it-udvikling.
- Du sikrer samarbejde og tæt dialog med både interne og eksterne stakeholdere, som fx dine kolleger i Digital Solution, Koncernsekretariatet, kundeservice, ministerier og styrelser.
- Du er gatekeeper på en række styringsfaglige opgaver fx vores projektportefølje og vores strategiske projektafklaringer.
- Du udviser synlig og nærværende personaleledelse, der sikrer trivsel og udvikling i din sektion.
Har du udefra-ind brillerne på?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og erfaring med personaleledelse.
Det er en stor fordel, hvis du har konkret erfaring med portefølje- og projektledelse eller tilsvarende. Og så skal styring, overblik, analyser, planlægning og ledelsesbetjening være en del af dit DNA.
Du kommer sandsynligvis fra en offentlig organisation. Vi forestiller os fx, at du har siddet i et PMO eller et tilsvarende stabs- eller styringskontor. Her har du opnået resultater ift. at levere projekter og initiativer, der understøtter forretningsbehovene.
Derudover er du er den rigtige til jobbet, hvis du har:
- erfaring med ledelse af specialister såvel som generalister
- god forståelse for og kan navigere i komplekse matrixorganisationer med mange interessenter
- kendskab til SAFe agile-rammeværket
- solide kommunikations- og samarbejdsevner på tværs af teams og niveauer – både internt og eksternt
- erfaring med projekteksekvering og ressource- og porteføljestyring
- evnen til at formidle dig effektivt på skrift.
Vil du bidrage til et trygt arbejdsmarked?
Du bliver en del af Pension & Sikring Forretningsudvikling, hvor vi er ca. 30 medarbejdere.
Du vil referere til afdelingschefen for Ordningscenteret, hvor du også vil blive kollega med en anden sektionschef.
Afdelingen forbinder forretning og it-udvikling. Derfor har vi en meget stor kontaktflade, og vores hverdag foregår derfor lige så ofte til møder og workshops med kolleger fra andre afdelinger i ATP som på vores egne pladser. Samtidig vil du indgå i den samlede ledergruppe i Pension & Sikring, som består af en underdirektør, to afdelingschefer og 5 sektionschefer.
Vi lægger vægt på at udnytte de forskellige fagligheder, vi repræsenterer, og vi ser frem til at få dig med på holdet.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 8. juni. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi afholder samtaler løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kasper jessen-Winge på mail kajw@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid