Forretningsspecialist til udvikling og analyse af vores it-platform til mindre ordninger i Udbetaling Danmark

Har du øje for effektiv drift? Kan du bygge bro og gøre det komplekse forståeligt? Og vil du have et job, hvor du skaber løsninger i samspil med en lang række af interessenter og forskellige faggrupper? Så er det dig, vi søger til at drive videreudviklingen af vores it-platform, der huser flere af vores samfundskritiske ordninger.

Har du øje for effektiv drift?
I Udbetaling Danmark i ATP er vi på udkig efter en ny kollega til rollen som forretningsspecialist. Dig, der vil hjælpe os med at optimere, drifte og udvikle vores it-platform, som er hjem for ordninger som fx Fleksydelse, Tidlig pension, Seniorpræmie og Helhedsorienteret Kontrol. 

Vi er på udkig efter dig, der kan indgå i driftsarbejdet, drive videreudviklingen af vores standardplatform og bygge bro mellem forretningen og vores it-leverandører. 

Mere konkret bliver det dig, der:

  • udarbejder kravspecifikationer til leverandører med afsæt i udvikling af lovgivningen og analyser af nuværende og fremtidige forretnings- og kundebehov
  • indgår i driftsarbejdet og analyserer og prioriterer fejl
  • arbejder som mini-projektleder/opgaveleder, når der skal drives ændringsanmodninger fra idé til implementering
  • udtrækker og analyserer data fra fagsystemet. 

Kan du bygge bro og gøre det komplekse forståeligt?
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en lignende stilling. Vi forventer ikke, at du er programmør eller specialist inden for it, men det er en fordel, hvis du har flair for data. 

Derudover er det centralt, at du: 

  • kan arbejde selvstændigt og er i stand til at opsøge viden på egen hånd
  • kan arbejde analytisk og har evnen til at dykke ned i detaljer, så man får afdækket problemerne hele vejen rundt
  • har gode kommunikationsevner og er i stand til at gøre det komplekse forståeligt
  • formår at bygge bro mellem forretning og it-leverandører 
  • har kendskab til SQL og udtrækning af data fra it-systemet (dette vil blot være en fordel, ikke et krav). 

Vi stiller høje krav til faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. 

Vil du arbejde med løsninger til gavn for samfundet?
Udbetaling Danmark er en del af ATP. ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. 

Årligt er vi i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager familieydelser, barselsdagpenge, pension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge. Det betyder, at to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

I vores sektion SAL Produktudvikling er vi et lille dedikeret team på 4 kolleger i form af forretningskonsulenter og specialister, som alle arbejder med samme område. Vi prioriterer et godt samarbejde og en positiv arbejdskultur højt, samtidig med at vi arbejder effektivt og målrettet. 

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke at sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende til os senest søndag den 19. maj. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kristian Petersen på tlf. 24 76 77 25 eller mail ktp@atp.dk.

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder