Head of Illiquid Risk & Valuation til Pensions & Investments

Har du solid erfaring med illikvide investeringer? Er du analytisk og pragmatisk? Og vil du lede et team af specialister hos Danmarks største investor? Så er det dig, vi søger.

Kan du sætte retning og definere mål?
I ATP søger vi i øjeblikket en leder til Illiquid Risk & Valuation i Pensions & Investments.

Teamet består af fire medarbejdere, der – i tæt samarbejde med dig som leder – står for værdiansættelse samt identifikation og måling af risici ved illikvide investeringer, herunder deltagelse i investeringsprocesser.

Det indebærer:

  • vedligehold og opdatering af vores modeller for værdiansættelse af illikvide investeringer
  • due diligence og bidrag til udviklingen af vores værdiansættelsesmodeller for nye illikvide investeringer
  • udformning af risikoanalyser og -modeller af illikvide investeringer.

Som leder er det centralt, at du er ambitiøs, interesseret i at tage ansvar og har en vision for området.

Derudover bliver det dig, der:

  • sætter tydelig retning og definerer klare mål på tværs af teamet
  • sikrer udvikling gennem udfordrende opgaver
  • sikrer godt samarbejde – både internt, ud i investeringsforretningen og eksternt.

Er du god til at samarbejde?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau og flere års erfaring fra det illikvide område.

Interesse for kodning af egne modeller er et plus – men det er ikke et krav.

Måske har du ledelseserfaring, men det er heller ikke et krav.

Hvis du er interesseret i at lede og står på et solidt fagligt fundament, så kan stillingen her godt blive din første i lederrollen.  

I teamet lever vi på ingen måde i en boble. Vi er meget afhængige af samarbejdet med andre teams på tværs af ATP’s investeringsområde, og det stiller krav til samarbejde og dine evner til at etablere gode relationer.

Sidst men ikke mindst er det centralt, at du er analytisk og pragmatisk.

Du skal kunne stå på mål for dine beslutninger og trives i en rolle, hvor rigtig meget – men ikke alt – kan sættes på formel.

Vil du arbejde for en af Europas største pensionskasser?
Du får en hverdag i Pensions & Investments, hvor vi er 150 medarbejdere, der forvalter en formue på mere end 700 mia. kr.

I teamet samarbejder vi på tværs af investerings- og risikoteams og er med inde over konkrete investeringer, generelle investeringsstrategier og den overordnede porteføljestyring. Og så arbejder vi tæt sammen med Business Support for at sikre, at infrastrukturen fungerer optimalt.

Vi har flad struktur, høj faglighed og garanterer et meningsfuldt og udfordrende arbejde, hvor du kommer til at beskæftige dig med de modeller, som på daglig basis indgår i styringen af Danmarks største pensionsselskab. Vi er ambitiøse, holder af en uformel stemning, og vi glæder os til at få dig med om bord.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV.

Når du sender dit CV via vores rekrutteringssystem, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi behandler henvendelser og afvikler samtaler løbende. Vi fjerner opslaget, når vi har fundet rette kandidat.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CRO Jacob Lester på 24970586 eller jlt@atp.dk.  

 

 

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder