HR Support Specialist

Vil du være med til at sikre effektive HR-processer og høj service til hele ATP? Har du erfaring med HR-support og trives med at arbejde på tværs af organisationen? Så er du den HR Support Specialist, vi søger.

Kan du sørge for, at hjulene kører rundt? 
I HR Support er vi en lille, dedikeret enhed i HR Operations, der understøtter ledere, medarbejdere og øvrige HR-funktioner med konkrete løsninger og processer. Du får daglig kontakt med mange forskellige kolleger i hele organisationen.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udarbejde ansættelsesaftaler, opsigelser og anden dokumentation i ansættelsesforholdet
  • besvare spørgsmål fra medarbejdere og ledere om ansættelsesvilkår
  • rådgive om barselsorlov
  • håndtere praktik- og elevansøgninger
  • registrere og følge op på §56-aftaler
  • håndtere aktindsigts- og indsigtsanmodninger efter GDPR-reglerne
  • lave registreringer og opdateringer i HR-systemer som ServiceNow og SAP
  • udføre kontroller og afstemninger
  • arbejde med løntilskud og refusioner
  • foretage stikprøvekontrol af straffeattester
  • bidrage til at opdatere HR’s intranet-sider og politikker.

Har du relevant erfaring?
Du er kontoruddannet og har erfaring fra lignende stilling i en HR-funktion. Du arbejder selvstændigt og synes om de mange uforudsigelige opgaver, der rammer en HR-funktion. 

Du lægger vægt på at yde en høj service, modtager dine omgivelser med et smil og er udadvendt som person.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. To ud af tre velfærdskroner, der bliver udbetalt i Danmark, administreres af ATP.

Vi er 3.000 medarbejdere, og vi er alt fra investeringseksperter og Solution Architects, til kunderådgivere, jurister, Financial Analysts og Data Scientists. Vi er fordelt på otte lokationer i Hillerød, Allerød, Vordingborg, Haderslev, Holstebro, Aarhus, Frederikshavn og Nuuk.  

Du bliver en del af HR Operations i ATP’s Koncern HR i Hillerød. I HR Operations er vi 13 kolleger fordelt på fire mindre teams; HR Support, Payroll, HR Legal og Proces & Data. Du får 3 tætte kolleger i HR Support og kan trække på viden fra hele HR-organisationen.

Vi sikrer, at medarbejdere, ledere og HR-enheder får konkret hjælp til kontrakter, refusioner, orlov, GDPR, systemregistreringer og daglig sparring. Vores opgave er at skabe smidige processer, så resten af organisationen kan fokusere på kerneopgaven.

I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Og vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi. 

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest mandag den 15. september kl. 12. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of HR Operations Line Budtz Pedersen på tlf. 41 47 31 35 eller mail lipd@atp.dk. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder