Investment Manager til Portfolio Management i ATP Ejendomme
Kan du træffe investeringsbeslutninger, der sætter retningen for nogle af Danmarks mest markante ejendomsaktiver? Og bliver du motiveret af komplekse analyser, solide beslutningsgrundlag og tæt samarbejde på tværs af fagligheder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Som Investment Manager i Portfolio Management får du en central rolle i at facilitere beslutningsprocesser og sikre høj kvalitet i de investeringsmæssige vurderinger.
Dine opgaver bliver at:
- udarbejde og facilitere investeringsmæssige vurderinger af afkast og risiko i komplekse udlejningssager med betydeligt investeringsbehov
- skabe et solidt beslutningsgrundlag gennem analyser og præsentationer til brug for ledelse og beslutningstagere
- bidrage til udviklingen og vurderingen af og retningen for den langsigtede ejendomsstrategi på enkeltaktivniveau – herunder afkast, risiko og optimal anvendelse
- facilitere beslutningsprocesser omkring den langsigtede strategi for det enkelte aktiv.
Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af vores afdelinger og især kolleger i Asset Management og Projekt.
Om dig:
Vi forestiller os, at du har 5+ års erfaring med investment management og bred tværgående investerings- og ejendomserfaring – og at din uddannelsesmæssige baggrund er forankret i investering og økonomi.
Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
- Du er selvkørende og tager ansvar for dine analyser fra start til slut – fra den første vurdering af afkast og risiko til det færdige beslutningsoplæg.
- Du kan facilitere investerings- og beslutningsprocesser på tværs af mange stakeholders, tage ansvar for helheden og sikre fremdrift, også når interesser og perspektiver er forskellige.
- Du er tryg ved selvstændig beslutningstagen og kan tydeliggøre konsekvenser, risici og prioriteringer i dine anbefalinger.
- Du er en solid analytisk kapacitet og evner at omsætte komplekse problemstillinger til klare, strukturerede analyser.
- Du formidler dine vurderinger klart og præcist – både i dialog og via præsentationer og beslutningsoplæg til ledelse og samarbejdspartnere.
Du får:
Du bliver en del af Investment-teamet, hvor vi har ansvaret for køb og salg af ejendomme, portfolio management samt håndteringen af den internationale portefølje. Samlet set forvalter vi en ejendomsportefølje på over 40 mia. kr.
Vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen – særligt Asset Management og Projekt – for at sikre solide, langsigtede og velbegrundede investeringsbeslutninger.
Du bliver en del af et ambitiøst team på 6–7 investeringsfaglige specialister med en uformel omgangstone og et tæt samarbejde. Vi har høje faglige ambitioner, fokus på løbende udvikling, sparring og feedback, holder hinanden ansvarlige og hjælper hinanden i mål – også når opgaverne er komplekse, og beslutningerne har stor betydning.
Hos ATP Ejendomme handler investering om mere end mursten og tal. Det handler om mennesker, fællesskab og ansvar. Vi investerer langsigtet – i vores ejendomme, i samfundet og i de medarbejdere, der er med til at skabe resultaterne.
Her får du tillid, indflydelse og mulighed for at udvikle dig fagligt i en organisation, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Dit næste skridt? Send dit CV
Send os dit CV senest søndag den 1. februar. Når du søger, kan du kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Investment Anders Rose Topp på tlf. 23 74 30 75 eller mail aoj@atp-ejendomme.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP Ejendomme straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP Ejendomme frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid