Konditor med kærlighed til det søde og det bagte

Kan du lave lækre kager og trylle med surdej? Elsker du, når smag og æstetik spiller sammen? Og vil du være med til at præge det søde og bagte køkken i spritnye køkkenfaciliteter? Så er du den konditor, vi søger til ATP’s kantine.

Er du vores nye konditor på holdet?
Som vores konditor (eller bager med desserthjerte) vil du være med til at lave mad, der overrasker, forkæler og skaber gode oplevelser for vores kunder. 

Som konditor bliver dine opgaver at:

  • udvikle og producere kager og desserter til frokost, møder, events og caféen
  • bage brød og bagværk i samarbejde med bageren til morgenmad, frokost og take-away
  • udfordre klassikere og eksperimentere med nye idéer
  • bidrage til den daglige planlægning og drift
  • sikre høj standard for både smag, præsentation og hygiejne.

Kan du skabe lækre desserter?
Du er konditor eller har solid erfaring fra bageri/konditorfaget, og så går du op i både at bage godt brød og lave lækre desserter.

Vi leder efter dig, der:

  • er nysgerrig, kvalitetsbevidst og elsker at nørde med detaljer
  • trives i et team, men også er selvkørende og struktureret
  • vil være med til at bygge noget nyt – fra bunden.

Vil du være en del af et godt team i et nyt køkken?
Du bliver en del af et team på ca. 25 kolleger, hvor du især vil arbejde tæt sammen din kollega, som er bager. Teamet står for frokost til vores knap 1.500 kolleger, forplejning til ATP’s gæster, mad til vores mange events og et lækkert udvalg i vores café. 

Vi laver alt fra bunden, producerer dagligt 65% økologisk mad af høj kvalitet og har konstant fokus på at minimere madspild og reducere vores klimaaftryk. 

Du får et job i et helt nyt køkken, som vi flytter ind i til november. Her får du frihed til at præge sortiment og udtryk, du slipper for aften- og weekendvagter, og du får kolleger, der vægter humor og holdånd – og brænder for kvalitet, kreativitet og madglæde.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest torsdag den 11. september – og beskriv kort din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi håber på opstart i november. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Helge Heilskov Kristensen på tlf. 30 31 83 94.

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder