Koordinator til ledelsesstøtte og tværgående samarbejde

Vil du være med til at få tingene til at ske i en af Danmarks vigtigste organisationer? Har du erfaring med administration og koordinering – og trives du i en dynamisk hverdag med mange forskellige kontaktflader? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i Aarhus.

Som koordinator får du en central rolle i at sikre struktur, koordinering og fremdrift i hverdagen omkring vores afdelingsleder i Aarhus. Du bliver en vigtig støtte i den daglige opgaveløsning og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen. 

Du vil blandt andet være med til at skabe overblik, følge op på aftaler og sikre, at de praktiske og administrative opgaver omkring ledelsen bliver håndteret effektivt og professionelt. 

Dine primære opgaver bliver bl.a. at:  

  • koordinere kalender og møder og planlægge arrangementer  
  • bestille og koordinere rejser samt håndtere praktisk logistik 
  • administrere forskellige systemer inden for tidsregistrering og fakturering 
  • løse både praktiske, administrative og koordinerende opgaver, som opstår i en travl hverdag 
  • holde løbende kontakt og koordinere med kolleger og samarbejdspartnere på tværs af ATP.

Du skal arbejde tæt sammen med afdelingsleder Malene Gros Poulsen og får samtidig en bred kontaktflade i organisationen. 

Hvem er du? 
Du har erfaring fra en lignende koordinerende eller administrativ rolle, er struktureret og kan holde styr på detaljer uden at miste overblikket.  

Du trives med at tage ansvar og følge op på opgaver, så de bliver ført helt i mål. 

Du er serviceminded og fleksibel, men samtidig god til at prioritere, når hverdagen ændrer sig. Du tager gerne initiativ og kan se, hvad der skal gøres, før opgaven bliver givet videre til dig. 

Du kommunikerer klart og i øjenhøjde – både skriftligt og mundtligt – og du har let ved at skabe gode relationer til både ledelse, kolleger og samarbejdspartnere. 

Du har gerne erfaring med systemer som SAP, SharePoint eller CapNordic.  

Og så trives du i en rolle, hvor du er ansvarlig for, at kontoret fremstår præsentabelt, og hvor du er klar til at gribe opgaverne i nuet.  

Hvem er vi? 
Du bliver en del af Management Support i Koncernsekretariatet, hvor vi understøtter ledelsen og bidrager til, at hverdagen fungerer på tværs af ATP. Du vil sidde i Aarhus, mens dine kolleger sidder på vores øvrige lokationer.  

I Aarhus er vi omkring 70 kolleger, der alle arbejder med person- og arbejdsskader i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som – ligesom mange andre ordninger – er en del af ATP. ATP administrerer hele to ud af tre velfærdskroner i Danmark og arbejder for at sikre danskerne livslang pension. Det gør os til en vigtig hjørnesten i det danske samfund, og vi kan tilbyde dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner, også har stor betydning for det samfund, vi er en del af. 

Vi tilbyder: 

  • Et solidt socialt og fagligt fællesskab 
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, fleksibilitet og trivsel 
  • En alsidig hverdag med stor variation i opgaverne, hvor du både får ansvar og indflydelse 
  • Tæt samarbejde med ledelsen og en bred kontaktflade på tværs af ATP 
  • Mulighed for hjemmearbejde efter aftale 
  • Indsigt i en koncern med en helt særlig rolle i det danske pensions- og velfærdssystem

Sådan ansøger du 
Send os dit CV senest torsdag den 10. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutterende leder, Pernille Dupont (dupo@atp.dk).  

 
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 

#LI-hybrid 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder