Kunderådgivere, der sikrer enkel og effektiv service til borgere og virksomheder
Kan du levere god, enkel og effektiv kundeservice? Kan du rådgive om til tider komplekse problemstillinger på en måde, så kunden forstår? Og vil du have et spændende job i en virksomhed, der hver dag løser en samfundsvigtig opgave? Så er du en af de kunderådgivere, vi søger.

Kan du yde kundeservice af høj kvalitet?
I ATP er vi i kontakt med næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Det er vi, når vi fx udbetaler pension og sikrer danskerne en garanteret livslang pension, og når vi udbetaler ydelser som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Seniorpension eller Lønmodtagerens Garantifond.
Som kunderådgiver er du borgernes eller virksomhedernes første kontakt – enten på telefonen eller på skrift. Du arbejder med sagsbehandling og leverer god, enkel og effektiv kundeservice.
Lige nu søger vi kunderådgivere til to forskellige afdelinger: Den afdeling, der står for rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med udbetaling af ATP Livslang Pension, og den afdeling, der udbetaler ydelser til virksomheder, der ansætter elever og lærlinge.
Dine opgaver afhænger af afdelingen, men bliver bl.a. at:
- besvare henvendelser fra borgere eller virksomheder via telefon eller mail
- rådgive om rettigheder, regler og muligheder på en let og forståelig måde og hjælpe kunden med at finde løsninger i situationer, der for kunden kan være komplekse
- behandle ansøgninger og sagsbehandle i både lettere og tungere sager, hvor du skal overskue store mængder af information
- være med til at udvikle fremtidens kundeservice, hvor vi løbende optimerer vores arbejdsgange og anvender ny teknologi til at sikre bedre løsninger for kunderne og smartere måder at sagsbehandle på.
Kan du kombinere kundekontakt og sagsbehandling?
Der kan være flere veje ind i jobbet som kunderådgiver hos os. Du har formentlig en kontoruddannelse og erfaring fra en lignende stilling, men det vigtigste er dog, at du trives med at kombinere kundekontakt og sagsbehandling, og at du kan kommunikere klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.
Vi lægger vægt på, at du:
- har lyst til at hjælpe kunderne og går til opgaverne med et ”den klarer jeg”-mindset, hvor du tager ansvar og finder løsninger
- er tryg ved tal, regler og systemer – og har mod på at fordybe dig i tungere sagsbehandling, hvor du samarbejder tæt med jurister
- kan arbejde selvstændigt, men også bidrager aktivt til sparring og fælles udvikling i teamet
- er nysgerrig på, hvordan vi kan optimere arbejdsgange og være med til at udvikle fremtidens kundeservice, hvor digitalisering og nye løsninger fylder mere og mere.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I ATP arbejder vi for den enkelte borger, for landets virksomheder og arbejdsmarkedets parter.
Vi er med i alle livets faser og arbejder bl.a. for de virksomheder, hvis medarbejdere holder barsel. De virksomheder, der har ansatte under uddannelse. Borgere, hvis arbejdsgiver er gået konkurs og alle dem, der er gået på pension.
Helt konkret bliver du en del af enten afdelingen Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller ATP Udbetaling:
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag: I daglig tale kalder vi det AUB – og her administrerer vi mere end 20 forskellige tilskuds- og refusionsordninger, som overordnet set har til formål at sikre, at der er tilstrækkeligt faglærte i Danmark og at disse er tilstrækkeligt kvalificerede. Vores opgave er at yde service og behandle henvendelser fra arbejdsgivere, elever og kursister, der skal modtage ydelser fra AUB. Vi er 18 kolleger i form af kunderådgivere og fire jurister med et bredt ansvarsområde i en afdeling, hvor der er mulighed for at lære nyt.
ATP Udbetaling: Vi har ansvaret for at udbetale ATP Livslang Pension hver måned til 1,2 mio. pensionister i Danmark og udlandet. Det svarer til, at vi årligt udbetaler omkring 14 mia. kr. og håndterer over 35.000 opkald. Dit team består af 20 dygtige kolleger i form af kunderådgivere og to jurister , der hver dag løser en vigtig samfundsopgave med stor ansvarlighed og engagement.
Fælles for begge afdelinger er, at vi har en uformel omgangstone, og selvom der er masser af opgaver, der skal løses hver dag, går vi op i, at det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi glæder os til at få dig med ombord i et fagligt fællesskab, hvor samspil, godt kollegaskab og nærværende ledelse går hånd i hånd med høje faglige ambitioner.
Vi er en arbejdsplads med rum for sparring og plads til fordybelse – på kontoret eller hjemmefra. Hvor arbejdsliv og privatliv balancerer med kerneopgaven i fokus, og hvor fleksibiliteten går begge veje.
Du kan læse mere om at være kunderådgiver i ATP her: https://www.atp.dk/kunderådgiver-i-atp
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest onsdag den 10. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i november. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Sabrina Gerdes Vestergaard (ATP Udbetaling) på tlf. 61 75 73 11 eller mail sgv@atp.dk eller sektionschef Annette Peitersen Højland (AUB) på tlf. 21 22 61 81 eller mail aph@atp.dk.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid