Leder til produktudvikling af digitale velfærdsløsninger for staten
Kan du lede, motivere og udvikle specialister? Har du erfaring med at have ansvar for en bred portefølje af it-systemer og udviklingsprojekter? Og vil du være med til at udvikle digitale løsninger, der gør det trygt og nemt at være kunde i Udbetaling Danmark? Så er du den sektionschef, vi søger.

Kan du lave løsninger, der gør det nemt at være kunde?
I Udbetaling Danmark er du vigtig for understøttelsen af den danske velfærdsmodel. Vi udbetaler 250 mia. kroner og betjener 2,4 mio. borgere, og vi vil sætte standarden for effektiv offentlig administration og for digitale velfærdsløsninger, der gør det trygt og nemt at være kunde.
Her kommer du ind i billedet.
Som sektionschef i Produktudvikling er du med til at udvikle og optimere de it-systemer og forretningsprocesser, der står bag udbetalingen af alt fra Tjenestemandspension til forskellige statslige tilskudsordninger.
Opgaveporteføljen består af både mindre og større udviklingsprojekter, og vi arbejder på tværs af forskellige fagområder, opdragsgivere og samarbejdspartnere.
Du får ansvar for et team, der arbejder med forskellige løsninger til staten, og dine opgaver bliver at:
- lede 10-15 medarbejdere, der er forretningsspecialister og workzonekonfiguratører med brede ansvarsområder. I teamet er driver du opgaveledelse for projektledere, it-arkitekter og jurister, der er allokeret til forskellige udviklingsprojekter fra kompetencecentre i ATP
- tage ansvar for videreudvikling og systemdrift af en pallette af it-systemer baseret på Workzone. Din opgave er at have overblik og prioritere opgaver baseret på forretningens behov. Afdelingen står selv for dele af konfigurationen, både i udvikling og drift , og din opgave er at sætte mål for udviklingen af vores løsninger og at have dialog med mange forskellige leverandører om opgaverne
- samarbejde med interne og eksterne stakeholders. Blandt nogle af dine vigtigste samarbejdspartnere er kundeservice og systembrugere, ATP’s egen it-afdeling, der har drifts- og systemansvar for ATP’s samlede Workzone-løsninger, eksterne leverandører om udvikling og drift på de forskellige systemer og opdragsgivere om fx bevillinger, regnskaber eller nye ønsker til løsningerne.
Har du erfaring med ledelse og produktudvikling?
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med systemansvar af it-systemer og/eller udviklingsprojekter.
Det vil være en fordel, at du har erfaring med ledelse af specialister, og at du:
- har erfaring med projekt- og porteføljestyring og kompetencer til at sætte dig ind i meget forskellige projekter, opgaver og systemer på et overordnet plan – vi dækker nemlig over mange forskellige it-løsninger, velfærdsordninger og udviklingsprojekter
- har erfaring med systemer baseret på Workzone – det er ikke et krav, men vil være en fordel, da vores it-systemer er baseret på Workzone
- har gode samarbejdsevner, da du skal samarbejde med forskellige fagligheder internt (kundeservice og it-afdelingen) og med forskellige leverandører og styrelser eksternt
- kan arbejde struktureret og målrettet, for du skal sætte mål for vores løsninger og projekter. Du kan sikre, at vi arbejder henimod et fælles mål, og du lægger planerne – på både kort og lang sigt – så sikrer, at vi når det.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I Udbetaling Danmark er vi på tværs af landet lidt over 1000 medarbejdere, der rådgiver borgere, sagsbehandler og optimerer de it-systemer, der får velfærden i Danmark til at fungere.
Her kan du møde nogle af kollegerne i Udbetaling Danmark: https://film.atp.dk/video/113575694/hvad-laver-vi-i-udbetaling-danmark
Når du træder ind i en stor og kompleks organisation som vores, er der meget spændende at lære – uanset om du er jurist, kunderådgiver, forretningsspecialist – eller skal lede dem.
Vi forventer ikke, at du har styr på alle reglerne inden for det område, hvor du kommer til at arbejde. Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig, engageret og læner dig ind i de faglige fællesskaber, du bliver en del af.
I Produktudvikling er vi omkring 50 medarbejdere i to teams hvor du bliver sektionschef for det ene. Til daglig sparrer du med din lederkollega for det andet team i Produktudvikling og lederen for kundecentret i Holstebro. Lige nu sidder vi på ATP’s kontor i Allerød, men flytter til Hillerød i efteråret 2025, hvor du vil få din hverdag.
Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads med mening, ambition og balance. Hvor barren sat højt, både når det gælder faglighed, eksekveringsevne, godt kollegaskab og nærværende ledelse.
For Udbetaling Danmark i ATP skal være et godt sted at gå på arbejde.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 17. august. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Mette Helmer på tlf. 23 31 90 43 eller mail mxh@atp.dk i uge 30, 31, 32 og 33.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid