"Ingen af os har svaret alene"

Når du modtager et brev i e-boks fra ATP eller Udbetaling Danmark, er det sammensat af tekst, kode og flettefelter. 

Bag ét brev til landets 1,5 mio. pensionister findes der op mod 100 forskellige varianter af brevet, fordi det bliver tilpasset forskellige modtagere.

”Mine kolleger og jeg koder brevene, så de har den information, borgeren har brug for,” fortæller Hamza om sit job som forretningskonsulent – en jobtitel, der også kunne have lydt brevspecialist.  

”Vores vigtigste opgave er at bygge breve, der er informative, letforståelige og brugervenlige. Når de ikke er, står borgeren tilbage med endnu flere spørgsmål, og så får vores kundeservice travlt. 

Men det er jo ikke en opgave jeg kan klare alene. Jeg samarbejder med jurister, kommunikationskonsulenter, brevskrivere og testere, som ser noget andet end mig. Og det er helt afgørende,” fortæller Hamza og tilføjer med et smil: 

”Jeg ved rigtig meget om at bygge gode breve, men jeg har kolleger, der ved meget mere om pension end mig. Ingen af os har hele svaret alene.” 

”Du skal turde at række ud” 

Hamza arbejder ofte på opgaver, der kræver samarbejde på tværs af fagligheder og teams. Det passer ham godt.

"For mig handler det om, at vi som kolleger får tingene til at ske sammen. Det er ikke bare at nå målet, men også måden, vi gør det på. Når vi deler viden, hjælper hinanden og har det sjovt undervejs, så føler jeg, vi lykkes.” 

Et eksempel er det projekt, hvor Hamza fik idéen til at kombinere brevkodning med AI for at effektivisere processen for kodning af simple breve. 

“Jeg vidste, hvad jeg ville opnå, men ikke hvordan jeg skulle gøre det. Så jeg rakte ud til kolleger med AI-erfaring – og sammen udviklede vi et værktøj, der kan hjælpe med at kode brevene.

Det bedste ved projektet var ikke resultatet, men samarbejdet. Når jeg får lov at arbejde med kolleger, der kan ting, jeg ikke kan, bliver opgaverne både sjovere og bedre løst – og  dét, der gør hverdagen interessant.” 

“Jeg har brug for at udvikle mig. Det er faktisk noget af det, der motiverer mig mest. At lære nyt, prøve nye ting og blive dygtigere.”

For Hamza kommer det naturligt at række ud. Det har det dog ikke altid gjort. 

”Min opstart i ATP bød på en betydelig mængde ny information, som jeg hurtigt skulle forholde mig til. Der var mange forkortelser, og læringskurven var stejl. 

Men jeg opdagede hurtigt, at det bedste, man kan gøre, er at være nysgerrig og spørge. Når jeg rakte ud, fik jeg gode forklaringer, og det lærte mig, at åbenhed skaber læring.” 

”Ingen vinder en kamp alene” 

Hvis du møder Hamza, er der ret stor chance for, at du vil høre ham tale om fodbold.  

Han er inkarneret Inter Milan-fan – af den slags, der ikke bare ser kampen, men ser den igen to timer senere for at analysere den. 

“Jeg er nok lidt af en sportsnørd,” griner han. “Inter Milan, MMA, Tour de France… jeg går ret meget op i det.” 

Inter Milan er mere end et hold for ham. 

“Det er følelsen af at være en del af noget. Et fællesskab. Et ‘vi’. Jeg elsker klubbens historie og værdier. De blev grundlagt som en klub for alle – ikke kun italienere – og fansene står tæt på holdet. Sidste år protesterede fansene mod et spillersalg, og klubben lyttede. Det viser noget om fællesskabet.” 

Når Hamza taler om fodbold, er parallellen til arbejdet tydelig: 

“På et hold har alle forskellige roller. Ingen spiller er god nok til at vinde en kamp alene. Nogle er gode til at skabe chancer, andre til at forsvare – og sådan er det også på en arbejdsplads. Du skal kende din rolle, spille dine kolleger gode og turde bede om bolden, når du har brug for den.” 

”Vi taler ofte om, hvad der egentlig gør en arbejdsplads til et rigtig godt sted at være. Jo, jobtitler, frugtordninger og inspirerende fysiske rammer spiller naturligvis en rolle, men det er i sidste ende mennesker, der gør forskellen.” 

”Mennesker som engagerer sig, deler viden, stiller de gode spørgsmål, bakker op – og som skaber rum for både faglighed og kollegialt fællesskab. Alle skal føle sig som en del af holdet – det er vigtigt for mig.” 

Fællesskab er noget, man gør

For Hamza er fællesskab ikke bare noget, man taler om – det er noget, man gør.

“Hen ad vejen har jeg lært, at initiativ skaber resultater. Ord er gode, men det er handling og intention, der gør forskellen,” siger han.

Det er også derfor, han selv har været med til at skabe to nye fællesskaber i ATP: En markering af ramadanen og et internt netværk for medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund.

Idéen til ramadanmiddagen opstod, da Hamza og en kollega talte om den nysgerrighed, de ofte bliver mødt med.

“Vi ville gerne give noget tilbage. Ikke bare forklare, men invitere kolleger indenfor og skabe en oplevelse, der kunne bringe os tættere sammen og give et indblik i, hvad ramadanen betyder for os,” fortæller han.

Netværksgruppen voksede frem på samme måde – ud af samtaler, der blev ved med at pege på det samme behov:

“Jeg tror virkelig på værdien af et godt netværk, hvor man kan mødes på tværs, tale åbent og løfte hinanden. Det betyder meget for mig, at vi nu har et rum, hvor vi både kan støtte hinanden og samtidig bidrage med perspektiver til organisationen.”

Ikke den oplagte vej, men den rigtige

Hamza er uddannet administrationsøkonom. En baggrund, der – på papiret – ikke peger direkte mod brevkodning. 

”Det var lidt tilfældigt, at jeg endte her. Jeg var nyuddannet, søgte bredt og fik et vikariat i ATP. Jeg tænkte, det kunne være et springbræt – og så endte jeg med at blive og er her stadig 8 år senere.

Jeg kan mærke, at det, vi laver her, faktisk betyder noget for mange mennesker. Når brevene virker, når borgeren forstår dem, og når vores løsninger gør hverdagen lettere for både kunder og kolleger – så giver det mening. Og så er det også kulturen og kollegerne, der gør, at jeg stadig er her.”

Selvom han ikke bruger økonomiuddannelsen direkte, trækker han massivt på de kompetencer, den gav ham: 

“Jeg er detaljeorienteret, struktureret og vant til at analysere komplekse problemstillinger. Det bruger jeg hver dag. Og så har jeg altid haft en interesse for it og teknologi. Det gør det nemmere at arbejde med kodningen bag brevene – det er egentlig ret komplekst.” 

Hamza beskriver sig selv som en, der trives med struktur og overblik – fordi det skaber ro og retning: 

“Jeg kan godt lide at kende næste skridt. Jeg har altid en plan i hovedet – men jeg kalibrerer den, når virkeligheden ændrer sig. Derfor er sparring så vigtig for mig. Det er jo netop gennem samarbejde, at planen bliver bedre.”

For Hamza hænger det hele sammen.

Udvikling, fællesskab og meningen med arbejdet kan ikke skilles ad. Han drives af at blive dygtigere og af at være en del af noget, der rækker ud over ham selv – løsninger, der virker i praksis, og samarbejder, hvor mennesker spiller hinanden gode.

Det er også derfor, han bliver ved med at tage initiativ. Ikke for at stå forrest alene, men for at skabe rum, hvor flere kan være med – fagligt, menneskeligt og kollegialt.

“Jeg tror grundlæggende på, at de bedste resultater opstår, når vi tør at række ud, dele det vi ved og være nysgerrige på hinanden,” siger han.

Ligesom på fodboldbanen handler det ikke om den enkelte spiller, men om holdet.

Fordi ingen af os har svaret alene – men sammen kan vi finde det.