Network Specialist, der vil være med til at forme fremtidens netværk

Vil du have en central rolle i at beskytte og udvikle ATP’s netværk? Vil du arbejde med drift, arkitektur, governance og strategiske initiativer? Og være del af et specialist-team? Så er det dig, vi søger.

I ATP spiller netværk og sikkerhed en nøglerolle i at sikre stabil drift og økonomisk tryghed for millioner af borgere i Danmark.  

Vi har ambitionen om at være et af landets førende teknologi- og digitaliseringshuse. Det stiller krav til vores netværk, og her kommer du ind i billedet. 

Dine opgaver: 
Vi søger lige nu en Network Specialist med interesse for netværk, sikkerhed og samarbejde, og som vil spille en central rolle i at beskytte og udvikle vores netværk. Både i det daglige og på længere sigt. 

Konkret, bliver det dig, der: 

  • sikrer kvaliteten af leverandører gennem egenkontroller og opfølgning på interne sikkerhedskrav 
  • vurderer firewall-changes og sikrer, at de lever op til ATP’s informationssikkerhedspolitik 
  • koordinerer servicevinduer med interne teams og eksterne leverandører 
  • implementerer 802.1X og NAC-løsninger 
  • designer og administrerer VLAN-segmentering for at isolere trafik og begrænse lateral bevægelse 
  • understøtter strategisk udvikling af netværkssikkerhedsinitiativer og processer. 

Din profil: 
Vi forestiller os, at du: 

  • har en relevant it-uddannelse eller tilsvarende erfaring 
  • har indgående kendskab til Cisco-produkter: Firepower, ISE og Catalyst (CCSP-niveau) 
  • har solid viden om netværksdrift, VLAN-segmentering og firewall-principper 
  • kan samarbejde tæt med både kolleger og eksterne leverandører 
  • er nysgerrig på it-sikkerhed og trives med at arbejde i et miljø med høje krav til compliance. 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med it-sikkerhed/netværkssikkerhed og compliance-krav og gennemgang og opsætning af firewall regler  

Hvad vi tilbyder: 

  • Mulighed for at arbejde med både drift, arkitektur, governance og strategiske initiativer inden for netværkssikkerhed. 
  • Et fagligt stærkt team med høje standarder for sikkerhed og compliance. 
  • Varierede opgaver, hvor du kan præge både teknologi, processer og strategi. 

Vil du arbejde til gavn for samfundet? 
Digital Solutions i ATP får velfærden til at fungere. Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til borgerne i Danmark. 

Du bliver en del af Workplace Services - et område med 15 engagerede kolleger, der tilsammen har ansvaret for alt fra M365-services, netværk og klienter til AV-udstyr og Asset Management. Her er der højt til loftet, en uformel omgangstone og faglig stolthed, hvor vi deler viden og hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder. 

I netværksteamet får du to erfarne specialister som tætte sparringspartnere, og sammen er I med til at forme fremtidens netværksområde med særligt fokus på sikkerhed. Det giver dig en unik mulighed for både at sætte dit præg på udviklingen og styrke din egen faglighed i et miljø, hvor vi prioriterer læring, samarbejde og kvalitet. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Digital Solutions her: Digital Solutions | ATP.dk  

ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Vi tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte. Hos os får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.  

=dig? Så send os dit CV 
Send os dit CV senest søndag den 18. januar. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen fra den 2. januar til at kontakte Marie-Louise Hansen på tlf. 40 31 20 12 eller mail mha@atp.dk.  

 

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 
#LI-hybrid 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder