Python-udvikler til udvikling af finansielle dashboards for en af Danmarks største investorer
Arbejder du i spændingsfeltet mellem finans og it? Vil du være med til at løfte vores Python-platform til næste niveau? Og kan du sætte retningen for udvikling af vores løsninger i Python på tværs af ATP’s investeringsforretning? Så er du den kollega, vi søger.

Kan du løfte vores Python-platform til næste niveau?
I ATP’s investeringsforretning Pensions & Investments (P&I) er vi lige nu på udkig efter en Python-udvikler/BI Specialist. Du bliver en del af teamet P&I Analytics, som er ansvarlige for den fælles BI-platform, hvor vi og forretningen udvikler Python- og Power BI-rapporter.
Vores dashboards bruges af hele P&I og viser alt lige fra dagligt afkast for ATP’s investeringer, til at løse konkrete forretningsvendte arbejdsopgaver på en automatiseret måde.
Vi arbejder i øjeblikket på at strømline ledelsesrapporteringen gennem et API, der skal sikre, at vi altid leverer validerede data i et ensartet format på tværs af rapporteringsløsningerne.
Dine opgaver bliver at:
- Udvikle og optimere vores Python-baserede rapporteringsplatform.
Din rolle bliver at være på forkant med teknologierne, og du får et medansvar for at løfte designet og implementeringen af vores eksisterende Python-løsninger og for at lægge linjen for fremtidens løsninger og designs.
Opgaver som:- Designe og beslutte, hvordan vi skal hoste og drifte vores Python-baserede dashboards.
- Udvikle interne Python-pakker, der kan bruges på tværs af forretningen.
- Optimere og videreudvikle den nuværende rapporteringsplatform.
- Udvikle og vedligeholde dashboards i samarbejde med forretningen.
En stor del af dit arbejde går ud på at behandle data fra forskellige systemer og præsentere det på en brugervenlig måde, så det er let for brugerne at anvende i deres daglige arbejde. Det er derfor en central del af dit arbejde, at du udvikler og vedligeholder dashboards og pakker i samarbejde med forretningen. - Sikre synergier imellem Python og Power BI.
Selvom dine kompetencer primært er i Python, arbejder teamet i en blanding af Python og Power BI. Det er derfor vigtigt, at du interesserer dig for begge værktøjer og kan hjælpe med at finde synergierne mellem dem for at kunne tilbyde de bedste løsninger. - Udarbejdelse af best-practices for Python udvikling og vidensdeling af løsninger.
Vi er med til at sætte standarden for udvikling af Python i forretningen og arbejder løbende med at undervise i brugen af Python.
Har du stærk teknisk fundament og finansiel forståelse?
Du har en it-uddannelse på enten bachelor- eller kandidatniveau. Det er vigtigt for os, at du har:
- minimum 3 års erfaring med udvikling af Python produktionskode.
- erfaring med Python-pakkerne: Plotly Dash, Streamlit, FastAPI og Pydantic, samt SQL, Git, Azure DevOps er en klar fordel.
- er vant til at sætte dig ind i forskellige tekniske problemstillinger og omsætte dem til praktiske løsninger for forretningen.
Vil du være en del af et innovativt team med sparring og godt samarbejde?
Du får en hverdag i Pensions & Investments, hvor vi er 150 medarbejdere, der forvalter en formue på mere end 700 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension.
Du bliver en del af teamet P&I Analytics, hvor vi er fem kolleger – nogle af os i starten af vores karriere mens andre er seniorprofiler. Vi har en uformel omgangstone og en nysgerrig tilgang til både vores egne og andres løsninger med udgangspunkt i et højt fagligt ambitionsniveau
Dit team er en del af afdelingen Software Development & Analytics med 12 kolleger bestående af BI-specialister, C# udviklere og arkitekter. Her er der både it-tekniske profiler og profiler med stor forståelse for finans og forretning. Vi samarbejder tæt med hinanden og vores kolleger i resten af Pension & Investments.
Vi prioriterer et godt sammenhold og har løbende sociale arrangementer, hvor vi holder alt fra teamdage til brætspilsaftener for dem, der har lyst til det.
I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV og dit eksamensbevis senest fredag den 31. oktober. Når du sender via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i februar. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of P&I Analytics Christian Bestle på tlf. 26 23 31 23 eller mail cfbe@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid