Revisor med interesse for governance, risikostyring og interne kontroller
Er du interesseret i økonomi, finansiering og sagsprocesser – med blik for it og digitale værktøjer? Og vil du arbejde med governance, risikostyring og interne kontroller i en kompleks organisation med et vigtigt samfundsansvar? Så er det dig, vi søger.

Vil du arbejde med revision, der gør en forskel for samfundet?
I ATP arbejder vi hver eneste dag for at sikre økonomisk tryghed for alle borgere, både nu og i fremtiden.
Det er et ansvar, der forpligter – og det stiller store krav til vores interne kontrol- og risikostyringsprocesser, som vi i Intern Revision har ansvaret for. Vores primære opgave er nemlig at værne om ATP Koncernens særlige rolle i det danske pensions- og velfærdssystem.
Som vores nye kollega tager du del i implementeringen af vores strategi for 2025 samt eksekveringen af den risikobaserede revisionsplan.
I jobbet bliver det bl.a. dig, der:
- deltager i planlægning og udførelse af revisioner på tværs af ATP Koncernen
- bidrager til vores digitale rejse, hvor digitale værktøjer spiller en større rolle
- vurderer effektiviteten af kontroller indenfor bl.a. administration og sagsbehandling, investering samt risikostyring
- deltager i udarbejdelsen af rapportering til ledelse og bestyrelse.
Er du nysgerrig og har en økonomisk baggrund?
Der er flere veje til rollen som revisor, men vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for finans, økonomi, revision eller it – og gerne erfaring fra en større organisation, hvor du har arbejdet med revision eller regnskab.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- har interesse for it-systemer og dataanalyse
- måske har arbejdet med kodning eller ønsker at lære det
- er nysgerrig, analytisk og brænder for at skabe værdi og kvalitet.
Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig og drives af at gøre en forskel til gavn for samfundet.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Som en del af Intern Revision indgår du i en ambitiøs revisionsafdeling, der består af 11 dygtige medarbejdere.
Vores opgaver er mange og forskelligartede og omfatter revisionen af operationelle processer indenfor administration af velfærdsordninger, investering og risikostyring samt it-revision og offentlig revision. Derudover understøtter vi ekstern revisions arbejde med revision af årsrapporter.
Du får en høj grad af medindflydelse på dine arbejdsopgaver, og du er selv med til at påvirke retningen af din karriere og udvikling alt efter, hvor dine interesser og kompetencer ligger. Din løbende udvikling sikres både på opgaverne, men også ved de årlige efteruddannelsestimer, der er en fast del af Intern Revisions udviklingsprogram.
I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest mandag den 2. juni . Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte revisionschef Per G. Ventzel på tlf. 41 47 30 25 eller pevn@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid