Senior Finance Business Partner til Pension & Investments

Vil du arbejde med omkostninger, analyser og rapportering tæt på ledelsen? Trives du i en partnerrolle med mange kontaktflader? Og motiveres du af økonomistyring, der understøtter beslutninger på øverste niveau? Så kan rollen som Senior Finance Business Partner i ATP være det rette næste skridt for dig.

I Finance & Reporting har vi blandt andet ansvar for budget og økonomistyring, analyser af omkostninger i forhold til afkast m.v. for ATP’s investeringsforretning, Pensions & Investments. 

Vi har et stort fokus på lave årlige administrations- og investeringsomkostninger (ÅOP) relateret til ATP Livslang Pension, og vi har højt prioriterede strategiske initiativer, hvor vi digitaliserer processer og udstiller data til analyse- og rapporteringsformål.

Dine opgaver:
Som Senior Finance Business Partner får du ansvar for omkostningsstyring, analyser og tæt sparring med forretningen og direktørgruppen i en bred partnerfunktion. Du skaber værdi gennem datadrevet indsigt, kvalificeret sparring og aktiv facilitering af beslutninger.

Helt konkret kommer du til at arbejde med:

  • budgetlægning og økonomistyring
  • analyser med udspring i omkostningsbasen, herunder ÅOP
  • udarbejdelse af bestyrelsesmateriale og præsentationer
  • strategiske initiativer omhandlende digitalisering af udstilling af data.

Du er:
Du har en kandidatuddannelse indenfor økonomi fx cand.polit., cand.oecon. eller cand.merc. Derudover har du mindst fem års erfaring fra en lignende stilling. Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra pensions- eller investeringsområdet.

Du arbejder datadrevet og kan kombinere analytiske evner med klar formidling. Du har et digitalt mindset, og så vil det være en fordel, at du har erfaring med Power BI, Python og/eller SQL.

Du får:
ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. ATP har et stort fokus på omkostninger og har, i håndteringen af ATP Livslang pension, en ambition om at være blandt de billigste i branchen. 

Du bliver del af en organisation præget af samarbejde, ambition, eksekveringskraft og gejst. Vores struktur giver plads til både udvikling og handlekraft – for ledere såvel som medarbejdere. Vi koordinerer på tværs, men arbejder uden tunge hierarkier, så beslutninger kan blive taget tæt på opgaven.

Afdelingen består af 17 kolleger, der dækker hele omkostnings-, skatte- og regnskabsprocessen dækkende fra klargøring af tal og business partnering til rapportering til interessenter i organisationen, bestyrelse og offentlighed.

Du bliver en del af en lille enhed på to business partnere med ansvar for omkostninger, rapportering og analyser til direktørgruppen.

Tonen er uformel, humoren fylder, og samarbejdet er tæt både i afdelingen og på tværs af Pension & Investments med omkring 160 medarbejdere og flere datterselskaber.

Dit næste skridt? Send dit CV
Send os dit CV senest søndag den 4. januar 2026. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør, Kristine Lund Pedersen, på tlf. 21 15 11 84 eller mail klp@atp.dk.  


Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder