Software Developer til udvikling af end-to-end løsninger i Fraud Detection & AI Solutions
Er du interesseret i et job, hvor du kan arbejde med softwareudvikling, avanceret dataanalyse og end-to-end-løsninger? Vil du bidrage til, at velfærdsydelser havner i de rigtige lommer? Så er det dig, vi leder efter som vores nye Software Developer i Fraud Detection & AI Solutions.

Vil du være med til at fremtidssikre velfærdssamfundet?
Fraud Detection & AI Solutions er en del Digital Solution i ATP. Her interesserer vi os lidt mere for data end de fleste. Og særligt for, hvad data kan, når den bliver sat rigtigt i spil.
Som Software Developer i Fraud Detection & AI Solutions vil du bidrage til at sikre en effektiv indsats ift. kontrol af fejludbetalinger og snyd med offentlige ydelser.
Her får du rig mulighed for at omsætte din tekniske viden til praksis ved at udvikle modeller og applikationer, der understøtter en sikker og effektiv administration af velfærdsydelser.
Vi udvikler på en Python-baseret platform, hvor der er styr på versionsstyring, review-processer, test af kode, og hvor vi tager vores modeller seriøst ved at sikre højt niveau i vores MLops.
Dine arbejdsopgaver:
- End-to-end-løsninger
Du kommer til at udvikle og implementere end-to-end løsninger med fokus på robuste dataflows, automatiserede processer og intelligent brug af data for at reducere fejl og svig. Dermed sikrer du en korrekt udbetaling af ydelser, så de når de rette modtagere.
- Udvikling af vores Python-baserede platform
Du videreudvikler og optimerer vores platform til registersamkøring, så vi kan samle og analysere store mængder data fra forskellige kilder.
- Implementering af nye teknologier
Du vil spille en central rolle arbejdet med implementering af nye teknologier, der kan være med til forbedre vores løsninger til gavn for slutbrugeren.
- Udvikling af applikationer og værktøjer
Du skal bygge og vedligeholde softwareløsninger som API’er, websites, pipelines, kodekvalitetstjek og andre støtteværktøjer. På den måde sikrer du, at vores løsninger er skalerbare og lette at vedligeholde.
- Samarbejde med forretningen
Sidst men ikke mindst, så kommer til at arbejde tæt sammen med forretningen for at forstå krav og behov, som kan omsættes til enkle og effektive IT-løsninger. Det sætter krav til din evne til at tale med interessenter og sørge for at kommunikere komplekse problemstillinger på en klar og tydelig måde.
Kan du arbejde med data på en struktureret og analytisk måde?
Der kan være flere veje til jobbet som Software Developer hos os.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx ingeniør, matematiker, datalog, cand.it eller lignende.
Vi forestiller os også, at du kommer med en smule erfaring (det må gerne være fra et relevant studiejob, hvis du er nyuddannet).
Hvis du er nyuddannet (inden for det sidste år – eller bliver færdig med studierne til sommer) – og hvis du er interesseret i at deltage aktivt i et udviklingsforløb, der strækker sig hen over 12 måneder - så kan vi tilbyde dig en plads i ATP’s graduateforløb. Du kan læse mere om graduateprogrammet her: https://www.atp.dk/karriere/graduate-i-atp
Det vigtigste ift. jobbet er dog, at du har:
- interesse for avanceret dataanalyse og er helt hjemme i et objektorienteret kodesprog (fx python)
- kendskab til softwareudviklingsprincipper og kan anvende dem i praksis.
Erfaring med systemer og værktøjer som fx SQL, Splunk, Git, Azure DevOps, Pandas, Flask, SQLalchemy, og andre er en fordel.
Som person er du struktureret, og du sætter pris på en udfordrende og varieret hverdag, hvor du får brug for dine analytiske og kommunikative evner.
Du trives med at arbejde sammen med kolleger, men kan også løse opgaver selvstændigt og tage ansvar for din egen opgaveløsning.
Derudover ønsker du at arbejde et sted, hvor du har mulighed for at udvikle dig inden for data science og softwareudvikling.
Vil du arbejde til gavn for det danske samfund?
I Fraud Detection & AI solutions bliver du en del af en afdeling på 45 kolleger.
I sektionen Data & Software Development bliver indgår du i et team på 17 dygtige udvikler-kolleger, der har ansvaret for at udvikle løsninger og værktøjer, der gør offentlige myndigheder i stand til at gennemføre koordinerede kontroller med en lang række velfærdsydelser. Det gør vi sammen med vores søstersektioner Advanced Analytics og Customers & Deliveries, som sammen udgør et fagligt fællesskab af 35 udviklere.
Vi opererer blandt andet med softwareudvikling, webservices og data science, og vi har som central specialenhed fokus på at forebygge og identificere fejludbetalinger, så de hurtigst muligt korrigeres og undgås i fremtiden.
Derudover arbejder vi med effektivisering af forretningens processer ved brug af både klassiske NLP- og Computer Vision-teknikker men også LLM’er.
Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og faglig sparring er i centrum. Vi arbejder tæt sammen om at nå vores fælles mål og lægger vægt på at dele viden, støtte hinanden og udvikle de bedste løsninger i fællesskab.
I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest søndag den 1. juni. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Emil Nygaard Jørgensen på tlf. 24 99 84 91 eller mail enj@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid