Solution Architects til arbejdet med løsningsarkitekturen bag nogle af landets vigtigste systemer

Er du drevet af at forstå udfordringer og omsætte behov til flows, løsningsarkitektur, datamodeller og -designs? Trives du med en bred berøringsflade? Og vil du arbejde med nogle af landets vigtigste digitale systemer? Så er du måske en af de Solution Architects, vi søger.

Kan du bygge bro mellem it og forretningen? 
I ATP’s team af Solution Architects er vi 20 kolleger med forskellige it-baggrunde. Vi har det samlede faglige ansvar for løsningsarkitektur i organisationen, vi arbejder i et komplekst systemlandskab på mere end 400 systemer, og vi bliver involveret i opgaver på tværs af ATP Koncernen. 

Lige nu er vi på udkig efter nye kolleger til teamet. Det kan både være dig, der har fokus på at skabe den teknisk gode løsning, og det kan være dig, der har særligt øje for forretningen. 

Som Solution Architect bliver du involveret i forskellige projekter og i den løbende it-udvikling, hvor du kan tage ansvaret for den samlede løsning og skabe overblik fra start til slut. 

Mere konkret bliver det dig, der:

  • fungerer som bindeled mellem forretning og it og rådgiver om de tekniske løsninger
  • skaber overblik over arkitekturen i vores systemer og sikrer synergier på tværs af forretningsområder, så vi sikrer en ensartet arkitektur
  • omsætter forretningens behov til løsningsflows, informationsmodeller, arkitektur og designs
  • dokumenterer løsningselementer, beskriver integrationer og snitflader og besvarer arkitekturmæssige spørgsmål
  • sikrer kvaliteten i løsninger på tværs af forretning, udvikling og test samt i det samlede it-landskab
  • samarbejder tæt med projektleder og testmanager om rettidig levering i høj kvalitet.

Kan du skabe klarhed og sammenhæng i komplekse it-løsninger?
For at lykkes i stillingen som Solutions Architect søger vi både dig, der har solid erfaring med løsningsarkitektur og kan tage ansvar for nogle af vores kritiske udviklingsprojekter, og dig, der måske kun har et par års erfaring og gerne vil udvikle dig. Det er vigtigt for os, at du:

  • har skabt adskillige tværgående komplekse løsninger i et lignende job
  • er et fagligt fyrtårn og skaber derved naturligt følgeskab blandt kolleger og samarbejdspartnere  
  • har erfaring med løsnings-/forretningsarkitektur på forretningsvendte administrative systemer gerne fællesoffentlige løsninger, og at du kan relatere løsningen til de bagvedliggende forretningsbehov
  • erfaring med metoder og modeller, der kommunikerer og rammesætter en it-løsning (begrebs- og datamodellering UML og Archimate)
  • har gode kommunikationsevner, som omsættes i professionel rådgivning i alle dele af organisationen
  • er struktureret, procesorienteret og god til at organisere dit arbejde
  • naturligt udfordrer ’plejer’ med dine idéer. 

Vil du arbejde med it-arkitekturen i vigtige velfærdsløsninger?
Du bliver en del af Digital Solutions i ATP. Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til danskerne.

I Digital Solutions råder vi over landets mest interessante datagrundlag og et unikt fagligt fællesskab med mere end 500 it-, data- og digitaliseringsspecialister, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI.

Vores team hører under enheden Technology. Her forholder vi os strategisk til, hvordan vi skal bruge teknologi i ATP, og hvordan løsningerne skal bygges. Vi sikrer arkitekturen i vigtige velfærdsløsninger og fungerer som digital sparringspartner for ledelsen. På den måde sætter vi ikke alene retningen for, hvor ATP skal hen, når det gælder ny teknologi. Vi sætter også nye standarder for, hvad man kan med teknologi i den offentlige sektor.

Du kan høre vores koncerndirektør, Haktan Bulut, fortælle mere om arbejdet i Digital Solutions her: https://film.atp.dk/haktan-digital-solutions-1 

I dit nye team er 20 Solutions Architects, og du får en bred berøringsflade med kolleger i andre dele af forretningen, da vi arbejder ude på forskellige ordninger som barselsdagpenge og boligstøtte. 

ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Vi tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte. Hos os får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 14. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi afholder samtaler løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp.

Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Niels Harre på tlf. 28 58 05 11eller mail nihr@atp.dk.  

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder