Studentermedhjælper med skarp pen til kommunikationsopgaver i Udbetaling Danmark
Har du en skarp pen? Kan du kommunikere klart og tydeligt til borgere og kunderådgivere? Og vil du have et studiejob, hvor du kan udvikle dine kommunikative kompetencer? Så er måske dig, vi søger.

Vil du være med til at sikre klar og tydelig kommunikation til borgerne?
En af vores vigtigste opgaver er at sikre, at borgere i Danmark forstår de budskaber, de møder i vores breve og på borger.dk, når de vil vide mere om familieydelser.
Vi er lige nu på udkig efter en studentermedhjælper, der skal hjælpe til med forskellige kommunikationsopgaver i teamet.
Som studentermedhjælper hos os får du et job med af masser af ansvar og mulighed for at udvikle dig fagligt.
Du kommer blandet andet til at hjælpe med at:
- Skrive og opdatere tekster
Du skal skrive, redigere og opdatere tekster til borger.dk og den engelske version af siden lifeindenmark.borger.dk. Her gør du brug af dit skarpe kommunikationsblik for at sikre, at indholdet er korrekt og formidlet i et klart og forståeligt sprog. - Brugertests
Du vil hjælpe med at gennemføre brugertests af vores materiale og digitale løsninger. Gennem feedback fra brugerne er du med til at sikre, at vores løsninger er intuitive, brugervenlige og opfylder målgruppens behov. - Opdatere og vedligeholde blanketter
Du vil løbende opdatere og vedligeholde blanketter, så de altid er opdateret med den nyeste information. Dette vil du gøre i tæt samarbejde med faglige sparringspartnere. - Deltage i driftsopgaver og projekter
Du vil deltage i forskellige driftsrelaterede opgaver og projekter, som fx optimering af kunderejser og forbedring af vores kommunikation på tværs af vores kanaler. - Hjælpe til med mindre analyseopgaver
Du vil også få mulighed for at snuse til mindre analyseopgaver, der kan bruges til at skabe et solidt datagrundlag for at videreudvikle vores kommunikation. Det kunne fx være borgerinterviews, surveys eller andre kvalitative observationer. - Hjælpe til med at udarbejde interne vejledninger
Sidst, men ikke mindst, vil du hjælpe med at udarbejde interne vejledninger og instrukser til vores mange kunderådgivere, så de har letforståelige retningslinjer at arbejde ud fra i deres daglige kontakt med borgerne.
Er du kvalitetsbevidst med øje for de små detaljer?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation eller sprog, og at du har minimum 1,5 år tilbage af studietiden.
Det vigtigste er, at du:
- har en skarp pen (eller tastatur) og styr på grammatik
- har et godt øje for målgrupper og evner at se en løsning fra din modtagers perspektiv
- er ansvarlig, struktureret og kvalitetsbevidst, og at du bidrager med nye perspektiver og idéer.
Vi sørger selvfølgelig for en god oplæring, så du hurtigt kan komme til at arbejde med egne, selvstændige opgaver, og så håber vi, at du er frisk på at gribe nye udfordringer, når de viser sig. Overvejer du et praktikforløb eller samarbejde om bachelorprojekt/speciale undervejs i din studietid, vil vi også være interesserede i at indgå i dialog om det.
Vil du være en del af teamet?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi har samlet nogle af landets bedste hoveder, og det er alt fra investeringseksperter og IT-arkitekter, til kunderådgivere, jurister, økonomer og dataspecialister.
I Produktudvikling Familieydelser bliver du del af et team bestående dig og 14 kolleger. Vores dagligdag er præget af åben dialog med nysgerrighed og højt humør, ligesom vi er drevet af en høj ambition om at gøre borgernes møde med os så sømløst som muligt.
Lige nu arbejder vi på vores kontor i Allerød, men vi flytter til Kongens Vænge i Hillerød i efteråret 2025. Du skal kunne arbejde 15 timer om ugen svarende til to dage. Vi er selvfølgelig fleksible med dine arbejdstider, så de hænger sammen med dit studie, eksamener mv.
Vi ser frem til at lære dig at kende.
=dig? Så send os en ansøgning
Send os dit CV senest onsdag den 4. juni. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi holder samtaler den 11. og 16. juni og håber, at du kan starte i august, når sommerferien er afholdt.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Løth Skoust på tlf. 26 82 56 37 eller mail gls@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid #premium