WorkZone-specialist, der vil konfigurere gode fagløsninger i tæt samarbejde med forretningen
Vil du være en del af et WorkZone-community, hvor vi udnytter platformens fulde potentiale og udvider grænserne for low-code konfiguration? Og kan du skabe Workzone-løsninger af høj kvalitet, der hjælper kunder og sagsbehandlere? Så er det dig, vi søger.

Vil du være med til at forme fremtidens WorkZone-løsninger?
Vi søger en WorkZone-specialist til vores WorkZone-team i Udbetaling Danmark. Her kommer du til at arbejde sammen med andre WorkZone-specialister i tæt samarbejde med kolleger fra forretningen, data-området, it-arkitektur mv.
Vi er optagede af at udnytte mulighederne i WorkZone-platformen bedst muligt, og her kommer du ind i billedet.
Mere konkret bliver det dig nemlig dig, der:
- konfigurerer og tester de konkrete forbedringer i vores WorkZone-løsninger
- er i tæt dialog med leverandøren og med dygtige WorkZone-kolleger i andre offentlige myndigheder og private virksomheder
- afdækker udfordringer indenfor området, beskriver løsningsmulighederne og prioriterer indsatserne
- sætter forretningskonsulenter og kunderådgivere i stand til at få mest muligt ud af WorkZone-løsningerne.
Kan du være bindeleddet mellem forretningsbehov og WorkZone?
Det er ikke så vigtigt, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, men vi ser gerne, at du har erfaring med konfiguration af WorkZone og anvendelse af tilhørende komponenter som fx DCR og InterAct.
Det vigtigste for at lykkes i rollen er, at du kan:
- tilrettelægge gode processer, hvor du får beskrevet forretningsbehov i form af processer, forretningsregler mv.
- forstå og aktivt anvende mulighederne i WorkZone-platformen
- samarbejde med andre fagligheder, der medvirker til at skabe ny it-understøttelse af en ordning (fx dataspecialister, jurister og kommunikatører)
- drive mindre og større indsatser selvstændigt og i samarbejde med et team.
Vil du arbejde med en stor og vigtig samfundsopgave?
ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. Vi udbetaler årligt cirka 300 mia. kr. og er dermed Danmarks største udbetalingsenhed af velfærds- og sikringsordninger. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, bliver administreret af ATP.
Du bliver en del af Statens Finansielle Ordninger i Udbetaling Danmark. Her er vi ansvarlige for flere ordninger, herunder bl.a. Sygedagpengeforsikring, Tjenestemandspension, tilbagebetaling af SU-lån samt administration af en række statslige tilskud, lån og garantier.
Som WorkZone-specialist bliver du en del af sektionen Produktudvikling. Vi er et team, der er sammensat af projektledere, IT-arkitekter, forretningsspecialister, dataspecialister og jurister.
I området anvendes WorkZone til tre ordninger: Tjenestemandspension og Tilskud, Lån og Garantier samt Sygedagpengeforsikring, der implementeres i WorkZone i løbet af 2025. Vi ser et stort potentiale i at forbedre de eksisterende løsninger med automatiserede processer, integrationer m.v.
Lige nu arbejder vi på vores kontor i Allerød, men vi flytter til Kongens Vænge i Hillerød i efteråret 2025.
=dig? Så send os dit CV
Send dit CV senest søndag d. 1. juni. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i august. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Mia Hansen på tlf. 3069 2364 eller mail mhs@atp.dk eller afdelingschef Jens Krieger Røyen på tlf. 4147 3157 eller mail jero@atp.dk
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid