ATP skifter kommunikationsdirektør

Annemette Moesgaard, koncerndirektør med ansvar for koncernkommunikation og CSR, stopper i ATP med udgangen af oktober. Marie Foltmann, der hidtil har været leder af direktionssekretariatet og bl.a. chef for strategi, fortsætter som kommunikationsdirektør i ATP.

Koncernledelsens beslutning om at styrke ATP’s Direktionssekretariat og deraf følgende organisationsændringer har betydet, at rollen og opgaverne som kommunikationsdirektør i ATP er ændret, og derfor fratræder Annemette Moesgaard som koncerndirektør.

Annemette Moesgaard kom til ATP i 2012. Opgaven var at etablere en kommunikationsafdeling og udvikle og professionalisere ATP’s kommunikationsarbejde.

”Annemette har gennem årene haft stor betydning for ATP. Dels som rådgiver og sparringspartner for skiftende direktører og koncernledelseskolleger, men også som kulturbærer. Hun har været instrumentel i forhold til at levere en lang række vigtige opgaver, som ATP står på i dag. Jeg vil gerne sige en stor tak – også for hendes altid ærlige og loyale rådgivning. Hun er virkelig ”firmaets kvinde”, og jeg har sat stor pris på samarbejdet og ønsker Annemette Moesgaard alt godt fremover”, udtaler Bo Foged, administrerende direktør.      

Marie Foltmann kommer fremadrettet til overtage ansvaret for kommunikation og CSR samtidig med, at hun fortsætter som ansvarlig for ATP’s interessenthåndtering.

Stephan Ghisler-Solvang
Jobtitel
Pressechef

Mobil
Direkte
E-mail
Stephan Ghisler-Solvang