Se, hvorfor din pension stiger
ATP udbetaler en livslang pension til alle medlemmer fra de når folkepensionsalderen. Beløbet er garanteret – og det betyder i praksis, at du kan være sikker på at få det beløb, som vi lover dig, hver måned.
Stort set alle danskere er medlemmer af ATP. Opsparingen sker automatisk og obligatorisk – typisk ved at du og din arbejdsgiver hver måned indbetaler et tillæg til din løn til ATP, mens du er i arbejde. Når du går på pension, får du en tillægspension, som varer lige så længe, du lever, uanset om det er 10 eller 30 år som pensionist.
ATP’s ambition er at forhøje pensionen løbende. Inflationen i samfundet betyder, at ens pension også gerne skal følge med priserne for at sikre købekraften hos dem, der modtager den.
Hvert år tager ATP stilling til, om der er finansielt råderum til at sætte pensionerne op. Når det er tilfældet, skruer vi op for pensionen Det betyder, at den udbetalte pension stiger for de kommende år, enten for alle ATP’s medlemmer eller for gruppen af pensionister.
Siden 2017 har ATP forhøjet pensionerne fem gange, senest med virkning fra 2027.
ATP-pensionen skal ikke stå stille. Vores ambition er at løfte pensionen i takt med inflationen. Det er ikke en garanti, vi giver, men et udtryk for, at vi arbejder efter, at danskerne skal kunne mærke, at deres pension flytter sig opad i takt med prisudviklingen. Det betyder meget for mange at mærke, at pengene slår til.
Dine indbetalinger vokser til mere end dobbelt størrelse i udbetalt pension
Stort set alle danskere er medlemmer af ATP og indbetaler til pensionsordningen igennem deres arbejdsliv. En dansker, der har været på arbejdsmarkedet tæt på 50 år, har i sit arbejdsliv indbetalt samlet set 120.900 kr. til ATP sammen med sin arbejdsgiver.
I løbet af de gennemsnitlige ca. 20 år som pensionist forventes han eller hun at få omkring 669.300 kr. udbetalt. Det er 5,5 gange mere, end vedkommende har indbetalt. For en 67-årig med fuld ATP-pension betyder forhøjelsen på 2 pct. ekstra 9600 kr. i pension i alt over en periode på 20 år.