ABAP-udvikler til et af landets vigtigste SAP-systemer
Vil du udvikle komplekse og samfundskritiske SAP-løsninger, der årligt flytter milliarder? Kan du arbejde tæt på forretningen – med alt fra løsningsdesign og kodning til test og implementering? Og vil du være en del af et fællesskab med mere end 70 SAP-specialister? Så er det dig, vi leder efter.
I ATP udvikler vi nationalt kritiske løsninger, der får danskernes hverdag til at fungere ved blandt andet at sikre, at penge kan flyttes smidigt og præcist mellem virksomheder, borgere og stat.
SAP er et strategisk valg hos os, og som ABAP-udvikler er du med til at bygge og videreudvikle samfundskritiske løsninger til gavn for den enkelte og det samfund, vi er en del af.
Du bliver en del af et inhouse-team med produktansvar for en SAP-løsning, der årligt omfordeler omkring 1 mia. kr. og håndterer refusioner til op mod 140.000 arbejdsgivere og selvstændige.
Teamet består af 6 kolleger, og vi er både ABAP-udviklere, applikationskonsulenter, testere og forretningsanalytikere. Vi arbejder efter et SAFe-rammeværk tilpasset ATP.
Som ABAP-udvikler hos os får du fingrene i både drift og udvikling – fra ordningsspecifikke løsninger til komponenter, der genbruges på tværs af SAP-platformen.
Dine opgaver bliver at:
- udvikle og vedligeholde løsninger i SAP FS-CD og FS-CM
- omsætte forretningskrav til tekniske løsninger og følge dem helt til implementering, fx har vi udviklet en ny løsning, der fordeler orlov mellem forældre ud fra reglerne om øremærket barsel
- designe og kode beregningsregler, opkrævninger og datadrevne breve til fx arbejdsgivere og borgere.
Om dig:
Lad os starte med det vigtigste:
Du har erfaring med ABAP-udvikling og at arbejde objektorienteret i SAP.
Du kan forstå og tale dansk, og så forestiller vi os, at du:
- ved, hvordan du omsætter forretningsbehov til kode
- trives med forskellige opgaver, hvor der ikke altid er en færdig opskrift
- bidrager positivt til teamet – både fagligt og menneskeligt.
Vi arbejder i S/4HANA i Private Cloud og har løsninger i FS-CD og FS-CM. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vi sørger for både god onboarding og oplæring i de moduler, du ikke kender.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Digital Solutions – ATP’s it-organisation med over 500 specialister, hvor vi er omkring 70 SAP-specialister.
Vi arbejder tæt sammen, har styr på vores løsninger og hjælper hinanden på tværs af fagligheder. Samarbejdet er præget af omtanke, ordentlighed og høj faglighed – og selvom vores SAP-platform er kompleks, står du aldrig alene med opgaven.
Du bliver en del af vores ABAP Community of Practice, et fagligt fællesskab med ca. 15 ABAP-udviklere. Her mødes vi hver måned for at sparre, dele erfaringer og arbejde med konkrete cases, nye komponenter og best practice. Vi tror på, at vi bliver bedre, når vi lærer af hinanden – og forventer, at du bidrager aktivt.
Du får:
ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Vi tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte.
Hos os får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.
Derudover tilbyder vi 18% i arbejdsgiverbetalt pension, omfattende sundhedsforsikring, lækker frokostordning med gode råvarer, fri adgang til vores træningsrum og mulighed for tilmelding til holdtræning, adgang til inhouse-behandler, tilskud til massage og mulighed for at købe morgenmad, snacks eller aftensmad to-go.
Sådan ansøger du:
Send os dit CV og beskriv kort din motivation for at søge jobbet (det gør du i ansøgningsformularen).
Vi behandler henvendelser løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, nationalitet, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tech Lead Peter Flansmose på tlf. 40 80 34 51 eller mail pef@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid