Business Analyst til udvikling af løsninger bag boligstøtte og pension
Kan du omsætte komplekse forretningsbehov til konkrete løsninger? Kan du bygge bro mellem forretning og IT? Og vil du være med til at udvikle løsninger, der understøtter nogle af Danmarks vigtigste velfærdsområder? Så er du en af de to Business Analysts, vi søger.
I Product Development har vi ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af IT-systemerne bag nogle af landets vigtigste velfærdsordninger.
Som Business Analyst bliver du bindeleddet mellem forretningen, udviklerne og vores leverandører. Du er med til at sikre, at behov bliver forstået, konkretiseret og omsat til løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig får du en central rolle i udviklingen af systemer, som hver dag understøtter vigtige ydelser til danske borgere.
Du bliver en del af et område med stor faglig bredde, hvor vi både arbejder med stabil drift, lovgivningsmæssige ændringer, forbedringer af eksisterende løsninger og nyudvikling. Der er derfor rig mulighed for at arbejde med forskellige typer af opgaver og udvikle din faglighed på tværs af flere spor.
Dine opgaver
Du får en hverdag, hvor analyse, koordinering og samarbejde går hånd i hånd. Konkret kommer du blandt andet til at:
- analysere og konkretisere forretningsbehov og komplekse problemstillinger, så de kan omsættes til løsninger i IT-systemer
- drive analyse- og afklaringsaktiviteter i samarbejde med forretning, udviklere, specialister og leverandører
- sikre sammenhæng mellem forretningsprocesser, data og systemløsninger, så de understøtter forretningens behov
- identificere risici, afhængigheder og konsekvenser i udviklingsforløb og bidrage til de rette prioriteringer
- bidrage til implementering og forankring af nye løsninger, så de skaber værdi i hverdagen
- udfordre eksisterende arbejdsgange og identificere forbedringer, der styrker kvalitet, effektivitet eller brugeroplevelse.
Hvem er du?
Der er flere veje til jobbet. Du kan komme fra en rolle som Business Analyst, Product Owner, forretningsanalytiker eller lignende.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med at omsætte forretningsbehov til konkrete krav og udviklingsopgaver
- kan strukturere komplekse problemstillinger og nedbryde dem til håndterbare leverancer
- har erfaring med samarbejde med eksterne IT-leverandører
- forstår samspillet mellem processer, data og systemer
- skaber gode relationer og formår at samle mennesker med forskellige fagligheder om fælles mål
- kommunikerer klart og præcist, både når du faciliterer dialog og formidler beslutningsgrundlag.
Du har sandsynligvis en relevant videregående uddannelse, men vi lægger mindst lige så stor vægt på din erfaring og din evne til at skabe fremdrift i komplekse udviklingsforløb.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Product Development Bolig og Pension, hvor vi har et tæt samarbejde med vores kundeservice og vores eksterne leverandører.
Vi er to sektioner, hver med ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af de it-løsninger, der sikrer korrekt udbetaling af boligstøtte, folkepension, førtidspension m.v. Vi har en bred vifte af faglige profiler inden for bl.a. forretningsanalyse, procesoptimeringer og incidenthåndtering.
Hos os vil du få en hverdag med fart på, spændende opgaver og gode kolleger omkring dig. Vi er fagligt ambitiøse, men omgangstonen er uformel, og der er heldigvis også plads til både grin og gode idéer. Vi hjælper hinanden, deler vores viden og samarbejder på tværs, når vi finder de bedste løsninger. Kort sagt: en arbejdsdag med variation, udfordringer og mulighed for at gøre en forskel.
ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Vi tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte. Hos os får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.
Sådan ansøger du
Send os dit CV senest søndag den 22. november. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Vi håber på opstart 1. februar 2027.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kate Marie Oldenburg på tlf. 51 52 03 71 mail KAO@ATP.DK eller Helene Schultz Olsen på tlf. 41 47 30 88 mai HEOL@ATP.DK.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid