Data Governance Manager til ATP’s nye Data & AI Governance team
Vil du stå i spidsen for at videreudvikle ATP’s Data Governance? Og motiveres du af at omsætte governance-principper til konkrete, rammer, processer og arbejdsformer på tværs af en stor organisation? Så er det dig, vi søger.
Som Data Governance Manager får du en central rolle i arbejdet med at skabe fælles rammer for data og AI på tværs af ATP. Du bliver en del af en ny sektion, hvor du er med til at udvikle governance-modellen, sikre organisatorisk forankring og skabe sammenhæng mellem data governance, dataplatforme og AI governance.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
- videreudvikle ATP’s tværgående Data Governance-model og omsætte governance-principper til konkrete processer, roller og arbejdsformer
- etablere og facilitere governance-fora, workshops og beslutningsprocesser, der skaber retning og fremdrift på tværs af organisationen
- drive samarbejdet med dataejere, dataansvarlige og andre centrale interessenter for at sikre fælles forståelse og organisatorisk forankring
- bidrage til operationalisering af Data Governance på ATP’s eksisterende og kommende dataplatforme
- definere og implementere processer inden for blandt andet dataejerskab, datakvalitet, metadata, business glossary, lineage og data catalog
- udarbejde analyser, beslutningsoplæg og anbefalinger til ledelse og governance-fora samt bidrage til udviklingen af governance-relaterede metoder og rammer på tværs af ATP.
Hvem er du?
Du har erfaring med Data Governance, informationsgovernance, data management eller beslægtede områder og en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
Vi lægger vægt på, at du:
- har erfaring med at drive tværgående initiativer i større organisationer og skabe fremdrift på tværs af forskellige fagligheder og ledelsesniveauer
- kan omsætte strategi, governance-principper og målsætninger til konkrete processer, roller, arbejdsgange og organisatorisk forankring
- har en solid forståelse af Data Governance og erfaring med at udvikle governance-processer og governance operating models
- har kendskab til områder som Data Ownership, Data Stewardship, datakvalitet, Metadata Management, Data Catalog, Business Glossary og Data Lineage
- kan facilitere workshops, beslutningsprocesser og samarbejder på tværs af forretning, IT og specialistområder
- udarbejder skarpe analyser, beslutningsoplæg og anbefalinger til ledelse og styringsfora
- forstår samspillet mellem data, AI, sikkerhed, compliance og forretning og kan navigere mellem strategisk, taktisk og operationelt niveau
- har erfaring med organisatoriske forandringer og implementering af nye arbejdsformer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med dataplatforme, AI Governance, risiko, compliance eller arbejde i regulerede miljøer.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Data & AI Governance, som er en nyetableret sektion med ansvar for at udvikle og forankre governance-rammer for data og AI på tværs af ATP. Vi arbejder med at skabe klare roller, processer og beslutningsstrukturer, der understøtter ansvarlig, compliant og værdiskabende anvendelse af data og AI.
Sektionen består i dag af få medarbejdere med direkte reference til afdelingschefen. Det giver korte beslutningsveje, stor indflydelse og mulighed for at præge både retning og arbejdsformer. Samtidig arbejder vi tæt sammen med kolleger inden for data, IT, sikkerhed, jura, compliance og forretningen.
Det særlige ved rollen er muligheden for at sætte et varigt aftryk på ATP's fremtidige arbejde med Data Governance. Du kommer til at arbejde med et af Danmarks mest omfattende datagrundlag og får en central rolle i at skabe sammenhæng mellem governance, dataplatforme og AI i et område med stor ledelsesmæssig opmærksomhed.
Sådan ansøger du
Send os dit CV senest onsdag den 25. november. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Mie Holmbo Bech Hansen på tlf. 28 95 16 24 eller mail mehs@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid