Juridisk konsulent til arbejdet med GDPR, forvaltningsret og sagsbehandling

Vil du være med til at sætte en høj standard for god og ensartet sagsbehandling på tværs af landet? Kan du sikre løbende læring og udvikling? Og har du godt kendskab til GDPR og forvaltningsretten? Så er det måske dig, vi søger i Seniorpension.

Kan du udvikle den juridiske praksis og sikre god sagsbehandling? 
Seniorpension er en ordning, der er målrettet borgere, som nærmer sig folkepensionsalderen. Vi modtager ansøgninger, foretager arbejdsevnevurderinger og træffer afgørelser om seniorpension. Vi har med andre ord ansvaret for tilkendelsen af seniorpension. 

Vi sikrer god og ensartet sagsbehandling og er nu på udkig efter en ny kollega, der vil bidrage til en vigtig samfundsopgave.

Du får mulighed for at udvikle den juridiske praksis, optimere processer i sagsbehandlingen og sikre løbende læring og udvikling. Din tid vil være delt mellem sagsbehandling og juridiske opgaver med særligt ansvar for GDPR og aktindsigt.

Mere konkret bliver dine opgaver bl.a. at:

  • sagsbehandle og træffe afgørelser i sager om seniorpension
  • undervise kunderådgivere i lovgivning og praksis vedrørende forvaltningsretlige regler, GDPR og regler for seniorpension
  • udarbejde juridiske notater og instrukser til kunderådgivere
  • levere analyser om de faglige og driftsmæssige initiativer i afdelingen til ledelsen.

Har du et højt fagligt niveau og lyst til at byde ind?
Du har en juridisk uddannelse, og du har lyst til at byde ind på opgaverne og være med til at sagsbehandle og udvikle afdelingen. 

Derudover er det vigtigt, at du:

  • har kendskab til sagsbehandling, GDPR og forvaltningsretlige principper – og det er et plus, hvis du har viden om social- og arbejdsmarkedsforhold
  • kan samarbejde med kolleger i hele organisationen
  • er god til skriftlig og mundtlig formidling, og du kan målrette budskaber til forskellige målgrupper
  • overholder deadlines, arbejder struktureret og går metodisk til værks, når du sagsbehandler eller bidrager til udarbejdelse af juridiske notater til ledelsen eller bestyrelsen.  

Vil du gøre en forskel for den enkelte og for samfundet?
Seniorpension er en selvstændig myndighed under ATP, der er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP. Læs mere om seniorpension her: https://www.atp.dk/vores-opgaver/administration-af-velfaerdsydelser/seniorpension 

Du bliver en del af en afdeling, hvor vi er 52 dygtige og engagerede ledere og medarbejdere i form af kunderådgivere, jurister og forretningskonsulenter. 

I dit team lægger I de juridiske retningslinjer for vores sagsbehandling. Du vil derfor indgå i et solidt fagligt miljø, der dækker bredt og er involveret i alt fra konkrete vurderinger og detaljer i de enkelte sager til de forvaltningsretlige principper i vores sagsbehandling.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

Lige nu sidder vi på ATP’s kontor i Allerød, men flytter til Hillerød i efteråret 2025, hvor du vil få din hverdag.

=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 24. august. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Vær opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest, der ikke må give anledning til bemærkninger.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Marianne Wiemann på tlf. 24 41 90 20 eller mail mww@atp.dk. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid #premium

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder