Jurister til juridisk sagsbehandling på SU-området

Har du lyst til at arbejde med klagesagsbehandling, forvaltningsret og juridiske afklaringer på SU-området? Kan du omsætte komplekse regler til konkrete afgørelser og løsninger? Og vil du være en del af et fagligt miljø, der løfter en vigtig samfundsopgave for studerende i hele Danmark? Så er du en af de jurister, vi søger.

Som en af vores nye jurister kommer du til at arbejde med juridisk sagsbehandling, fortolkning af regler og afklaring af komplekse juridiske problemstillinger på et område med en høj grad af digitalisering. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor juridisk kvalitet, samarbejde og sparring er afgørende for opgaveløsningen.

Samtidig får du mulighed for at arbejde med en vigtig samfundsopgave i nye rammer. Pr. 1. oktober bliver SU-området en del af ATP, og du bliver en del af et område, hvor størstedelen af dine kolleger kommer med stor erfaring og dyb viden om uddannelsesstøtteområdet. 

Opgaverne er velkendte, men rammerne er nye. Derfor får du mulighed for at være med til at forme samarbejder, processer og arbejdsgange, samtidig med at vi sikrer en stabil og sikker administration af en ordning, der har stor betydning for studerende i hele Danmark.

Dine opgaver:
Som jurist i Tværgående får du en central rolle i den juridiske sagsbehandling på uddannelsesstøtteområdet. Du kommer blandt andet til at:

  • behandle klagesager og andre juridisk komplekse sager
  • afklare spørgsmål om regler, praksis og fortolkning
  • bidrage til ensartet administration gennem juridiske vurderinger og faglige afklaringer
  • yde juridisk støtte og sparring til kolleger og sagsbehandlere
  • deltage i vores juridiske netværk og øvrige tværgående opgaver
  • bidrage til udvikling af processer og arbejdsgange på området.

Hvem er du?
Der er flere veje til jobbet.

Måske arbejder du allerede med juridisk sagsbehandling og forvaltningsretlige problemstillinger. Måske er du tidligere i din karriere og har lyst til at udvikle din juridiske faglighed i praksis. Det vigtigste er, at du trives med at sætte dig ind i komplekse regler og finde løsninger, der fungerer juridisk og i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har erfaring med eller interesse for juridisk sagsbehandling
  • har et godt kendskab til forvaltningsretlige problemstillinger
  • kan forstå, anvende og formidle komplekse regler og juridiske vurderinger
  • formulerer dig præcist i skrift og tale
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket over dine opgaver
  • tager ansvar for dine opgaver, er opsøgende og bidrager aktivt til samarbejdet med dine kolleger.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med EU-ret eller interesse for uddannelsesområdet.

Hvem er vi?
I Tværgående arbejder vi med bl.a. med afklaring af juridiske spørgsmål, sagsbehandling, processer og udvikling på uddannelsesstøtteområdet. Vi løser opgaverne i tæt samarbejde med kolleger på tværs af området og bruger hinanden aktivt til faglig sparring.

Pr. 1. oktober bliver SU-området en del af ATP. Du bliver derfor en del af et veletableret fagmiljø med stor viden om uddannelsesstøtteområdet, samtidig med at du bliver en del af ATP's fællesskab og samfundsopgave. Her får du mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger, der kender området i dybden, og som hver dag bidrager til at gøre en forskel for det samfund, vi er en del af.

Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi.

Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og borgernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.

Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed. 

For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde.

Dit næste skridt? Send os dit CV
Send os dit CV senest onsdag d. 30. september. 

Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Fogtmann på 7231 7975 eller P&C-partner John Brandt på 2115 8855.
 

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 

#LI-hybrid
 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder