Konsulent til bestyrelsesbetjening og strategi i ATP’s Koncernsekretariat
Er du generalist med solide formidlingsevner og kompetencer inden for koordinering og analyse? Og vil du være med til at sikre, at bestyrelserne i ATP modtager den nødvendige støtte og information til at træffe velinformerede beslutninger? Så er det dig, vi søger.

Vil være bindeled mellem bestyrelsen og forretningen?
I ATP’s Koncernsekretariat arbejder vi med alt fra ledelsesbetjening og strategi til koordination på tværs af hele organisationen. Vi understøtter direktionen, koncernledelsen og en række bestyrelser – og samarbejder med både interne og eksterne aktører, herunder ministerier, styrelser og arbejdsmarkedets parter.
Lige nu søger vi en ny kollega, der vil få en central rolle i betjeningen af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) – og som samtidig vil være en del af vores strategiteam.
Du kan læse mere om AUB under Pension & Arbejdsmarked her: https://www.atp.dk/vores-opgaver/administration-af-velfaerdsydelser/pension-arbejdsmarked.
I rollen vil du i tæt samarbejde med forretningen og dine kolleger i Koncernsekretariatet arbejde med bl.a.:
- Bestyrelsesbetjening
Du vil være et vigtigt led i den løbende betjening af AUB’s bestyrelse og de relevante direktører. Det kan indebære alt fra mødeforberedelse og udarbejdelse af materialer til opfølgning og koordinering.
- Strategiarbejde
Som en del af strategiteamet vil du få en central rolle i udviklingen, opfølgningen og formidlingen af ATP’s strategi. I strategiteamet er vi fire kolleger, hvor vi har fokus på faglig sparring og samarbejde for at sætte den rigtige retning for ATP.
- Analyse og formidling
Sagt kort og godt, så formår du at gøre det komplekse enkelt. Derfor vil du blandt andet få ansvar for at udarbejde notater, analyser og præsentationer, som gør det let for beslutningstagere at navigere i komplekse emner.
- Tværgående koordination og samarbejde på tværs
Da vi i Koncernsekretariatet arbejder på tværs af hele ATP Koncernen, vil du komme til at gøre det samme. Det kræver overblik, struktur og evnen til at få tingene til at ske i samarbejde med andre. På den måde er du med til at sikre, at vi i fællesskab lykkes med opgaverne.
Mange af vores aktiviteter er præget af aktuelle politiske dagsordener eller ledelsesmæssige prioriteter. Du vil få mulighed for både faglig og personlig udvikling, og rollen giver plads til at tage ansvar og sætte dit eget præg på opgaverne.
Er du den strukturerede generalist med sans for detaljen?
Der kan være flere veje til rollen som konsulent i Koncernsekretariatet, men vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, der har givet dig en bred faglig spændvidde.
Det kan være, at du har erfaring fra en lignende rolle fra centraladministrationen eller konsulentbranchen, men den rette kandidat kan også være nyuddannet og på udkig efter en god start på arbejdslivet.
Det vigtigste for at lykkes i rollen er, at du:
- er sikker i både mundtlig og skriftlig kommunikation
- er god til at udarbejde præsentationer med klare budskaber
- er leveringsdygtig i forhold til forskellige produkter og deadlines
- evner at samarbejde med mange forskellige typer af interessenter i en stor organisation og eksternt.
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
I ATP arbejder vi til gavn for den enkelte og for samfundet. Det gør vi, når vi varetager ATP Livslang Pension og sikrer gode, stabile afkast - og gennem effektiv administration af en række velfærdsydelser som feriepenge, pension og boligstøtte.
Som konsulent i ATP’s Koncernsekretariat vil du blive mødt af dygtige kolleger, der alle står klar til at hjælpe dig godt i gang.
Fællesnævneren for afdelingen er høj faglighed, samarbejde og godt humør, og der vil være gode muligheder for at medvirke til at udvikle afdelingen og de opgaver, som vi har ansvaret for.
I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Og vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.
=dig? Så send os dit CV
Send os dit CV senest søndag den 1. juni. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i august. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Susanne Tølbøl Lauritsen på tlf. 30 59 55 05 eller mail sbl@atp.dk.
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid