Leder, der vil udvikle den agile leverance- og udviklingsmodel i ATP’s IT-organisation
Vil du være med til at udvikle den agile leverance- og udviklingsmodel i en stor it-organisation? Kan du kombinere strategisk retning med hands-on sparring i udviklingsteams? Og har du erfaring med at drive agile processer i en stor udviklingsorganisation? Så er du måske vores nye sektionschef for teamet Agile Acceleration.
Som sektionschef for Agile Acceleration får du ansvaret for de tværgående processer i vores SAFe-baserede udviklingssetup.
Du bliver en central drivkraft i at sikre gode udviklingsprocesser, høj kvalitet i leverancerne og et fælles fundament for samarbejdet på tværs af organisationen.
Samtidig bliver du en spillende træner, der arbejder tæt sammen med både ledere, udviklingsteams og specialister om at styrke den agile leveranceorganisation i praksis.
Dine opgaver bliver at lede og udvikle dit team til at:
- drive det overordnede ansvar for ATP’s agile leverancemodel
- drive og udvikle udviklingsprocessen (SSDLC) på tværs af organisationen
- sikre solide testprocesser og implementeringen af ATP’s testautomatiseringsstrategi
- understøtte, at udviklingsteams arbejder efter fælles processer og governance, herunder ITIL
- drive tværgående procesforbedringer i en udviklingsorganisation med mere end 150 medarbejdere
- understøtte Communities of Practice og kompetenceudvikling på tværs af agile roller
- have ansvar for fælles værktøjer, dokumentationspraksis og samarbejdsplatforme.
Du refererer direkte til underdirektøren for området og indgår i afdelingsledergruppen i Internal Development.
Hvem er du?
Du har solid erfaring fra en større it-organisation, hvor du har arbejdet med SAFe-rammeværket og praktisk implementering af agile leverancemodeller.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med ledelse i en større agil udviklingsorganisation
- trives i rollen som spillende træner, hvor du både sætter retning og arbejder tæt med organisationen
- har indsigt i softwareudviklingsprocesser, kvalitet og test
- er struktureret og erfaren i tværgående procesoptimering
- er en dygtig kommunikator og facilitator på tværs af fagligheder og ledelsesniveauer.
Du har desuden forståelse for moderne udviklingsmiljøer og cloud-teknologier – herunder Azure.
Som person er du samarbejdsorienteret og nysgerrig på nye teknologier og arbejdsformer, der kan styrke både kompetencer og leveranceevne.
Hvem er vi?
Digital Solutions, ATP’s it-organisation, står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til borgerne i Danmark. Vi er +500 it-specialister på tværs af fire områder.
Du bliver en del af Internal Development, hvor vi har flere agile release trains og er mere end 160 kolleger, der arbejder med udvikling, drift og videreudvikling af ATP’s systemlandskab.
Din sektion består af syv processpecialister, som arbejder tæt sammen med resten af organisationen om at udvikle fælles processer, metoder og værktøjer.
Hverdagen er præget af samarbejde på tværs af teams og fagligheder og et fælles fokus på at skabe stabile, sikre og værdiskabende løsninger.
Du får:
- En central rolle i udviklingen af den agile leveranceorganisation i ATP.
- Ansvar for tværgående processer i en stor udviklingsorganisation.
- Tæt samarbejde med ledelsen i Internal Development.
- Mulighed for at præge både arbejdsformer, processer og kompetenceudvikling i organisationen.
Sådan ansøger du:
Send os dit CV senest den 25. marts. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Rikke Caroline Vad Brandt på tlf. 22 50 24 94 eller mail rcvb@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid #li-dni