Leder til team af kunderådgivere
Har du erfaring med personaleledelse og kan du motivere og engagere dygtige medarbejdere? Har du blik for at skabe gode kundeoplevelser og effektiv administration? Så er du den sektionschef, vi leder efter i Holstebro.
Som vores nye sektionschef får du ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af et team bestående af ca. 20-30 dygtige medarbejdere, der sagsbehandler og rådgiver borgere over telefonen omkring pension.
Du kommer ind i en organisation i forandring. Vi er i gang med en omskolingsproces, som forsætter de næste år. Du skal derfor bidrage til motivationen blandt dine medarbejdere og hjælpe dem godt ombord i forandringerne, hvor flere både skal afgive opgaver og modtage nye.
Dine opgaver:
Som vores nye leder er dine opgaver at:
- have ansvaret for den daglige ledelse og løbende udvikling af teamet
- motivere teamet til at skabe gode kundeoplevelser
- sikre en effektiv og driftssikker sagsbehandling, som medvirker til, at teamet når de mål, der er sat
- optimere den daglige drift gennem læring, tavlestyring og via din interesse for at anvende ny teknologi i driften
- skabe samarbejde på tværs af organisationen og sammenhæng mellem mål og strategi.
Hvem er du?
Du er en erfaren personaleleder, som har forudsætningerne for at skabe gode kundeoplevelser for de borgere, vi er i kontakt med.
Derudover håber vi, at du:
- er en nærværende leder, der har fokus på at skabe en holdånd i teamet
- er målrettet og trives som leder i en driftsorganisation, hvor vi arbejder med mål
- er analytisk, talstærk og kan sætte dig ind i komplicerede, faglige problemstillinger i en større organisation
- har et helheds- og udviklingsorienteret perspektiv på opgaverne, så du sammen med dine kolleger og ledelsen lykkes med den samlede opgave
- trives i en organisation i udvikling og har motivation for at bidrage til det gode lederskab.
Hvem er vi?
I ATP går vi på arbejde for den enkelte og samfundet. Du får et job med stor betydning for de mange borgere, der modtager ydelser fra ATP, herunder de danskere, der har brug for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Med ansvaret følger et meningsfuldt arbejdsliv. Og det er vi stolte af at tilbyde.
I Holstebro er vi omkring 230 medarbejdere, hvoraf størstedelen beskæftiger sig med sagsbehandling på områder som pension og barsel i Udbetaling Danmark, der en del af ATP.
Du bliver en del af en ledergruppe, hvor vi tager fælles ansvar for at lykkes og skabe mening i og omkring opgaveløsningen. Vi arbejder aktivt med involvering, ejerskab og fælles løsninger på tværs. Samtidig står vi midt i en større organisatorisk forandring, hvor forandringsledelse er en central opgave, og hvor sparring, feedback og læring er en integreret del af vores samarbejde.
Sådan ansøger du
Send os dit CV senest søndag den 14. juni. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef (konstitueret) Kasper Nielsen på tlf. 20 56 23 51 eller mail kpn@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid