Leder til team af kunderådgivere på pensionsområdet
Har du erfaring med personaleledelse og kan du motivere og engagere dygtige medarbejdere? Har du blik for at skabe gode kundeoplevelser og effektiv administration? Så er du den sektionschef, vi leder efter i Holstebro.
Som vores nye leder får du ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af et team af 25 kunderådgivere, der vejleder borgere og behandler sager inden for pensionsområdet.
Du videreudvikler teamet og sørger for en effektiv og driftssikker sagsbehandling, som medvirker til, at teamet når de mål, der er sat.
Du optimerer den daglige drift gennem læring, tavlestyring og via din interesse for at anvende ny teknologi i driften. Du har et helheds- og udviklingsorienteret perspektiv på opgaverne, så du sammen med dine kolleger og ledelse i de øvrige sektioner lykkes med den samlede opgave.
Se Kristian, en af dine kommende lederkolleger, fortælle om jobbet som leder i ATP: https://film.atp.dk/video/115230122/leder-i-atp-opgaverne-skifter-meget
Hvem er du?
Du har en relevant uddannelsesbaggrund og solid erfaring med personaleledelse fra eksempelvis en kundeservicefunktion kombineret med sagsbehandling.
Du har forudsætningerne for at skabe gode kundeoplevelser for de borgere, vi er i kontakt med, og så er det vigtigt, at du kan bidrage til en effektiv administration.
I rollen som personaleleder er du nærværende og motiverende. Du skaber en positiv holdånd i teamet og samarbejder på tværs af organisationen.
Derudover er du den rigtige til jobbet, hvis du:
- sætter prioriterede mål for dine medarbejdere og skaber sammenhæng mellem mål og strategi
- sikrer åbenhed og godt samarbejde
- kommunikerer mening og retning klart og tydeligt
- har en reflekterende og procesorienteret tilgang til opgaveløsningen
- er nysgerrig på at tilegne dig fagligheden til at kunne forstå processerne på dit fagområde, så du også kan være med til at optimere og udvikle dem.
Hvem er vi?
I ATP går vi på arbejde for den enkelte og samfundet. Du får et job med stor betydning for de mange borgere, der modtager ydelser fra ATP, herunder de 1,5 mio. pensionister, der hver måned får udbetalt deres pensioner korrekt og til tiden. Med ansvaret følger et meningsfuldt arbejdsliv, og det er vi stolte af at kunne tilbyde.
I Holstebro er vi omkring 225 medarbejdere, hvoraf størstedelen beskæftiger sig med sagsbehandling på pensionsområdet.
Du bliver en del af en stor organisation i en spændende forandring. Vi er i gang med en omskolingsproces, som forsætter de næste år, hvor flere både skal afgive og modtage nye opgaver. Her kommer du som leder sammen med sektionen til at have en vigtig rolle.
Du bliver en del af en ledergruppe på tværs af boligstøtte- og pensionsområdet fordelt på vores lokationer i Holstebro og Frederikshavn.
Vi er engagerede, drifts- og løsningsorienterede og optagede af hele tiden at udvikle os. Vi har et tæt samarbejde på tværs og en uformel omgangstone, hvor videndeling, sparring og læring fylder meget.
Og så lægger vi vægt på, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.
Sådan ansøger du
Send os dit CV senest søndag den 11. oktober. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kasper Nielsen på tlf. 2056 2351 eller mail kpn@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid