Python-udvikler til vores udviklings- og rapporteringsplatform

Vil du være med til at videreudvikle fundamentet for vores Python-løsninger? Og motiveres du af at skabe platforme, komponenter og værktøjer, der bruges på tværs af ATP’s investeringsforretning? Så er det dig, vi søger.

Dine opgaver:  
Som vores nye Python-udvikler får du en central rolle i udviklingen af Pensions & Investments Python-baserede platforme og løsninger. Du er med til at videreudvikle det eksisterende fundament og sætte retningen for, hvordan vi fremover designer, implementerer og driver løsninger i Python. 

Dine opgaver bliver blandt andet at: 

  • designe og udvikle løsninger til hosting, produktionssætning og drift af Python-baserede dashboards og beregninger. 
  • optimere, videreudvikle og vedligeholde vores nuværende platforme til rapportering og batchafvikling 
  • udvikle interne Python-funktionalitet via API’er og pakker, der kan anvendes på tværs af organisationen 
  • udarbejde og forankre best practices for Python-udvikling 
  • dele viden gennem sparring, undervisning og vejledning af platformenes brugere 
  • udvikle og vedligeholde forretningsværktøjer, der hjælper forretningen med at automatisere og effektivisere arbejdsprocesser. 

Du er: 
Vi forestiller os, at du har en it-uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og erhvervserfaring med at udvikle produktionsmoden kode i Python. 

Du kan desuden: 

  • udvikle API’er og brugergrænseflader i Python 
  • anvende gængse Python-pakker og frameworks 
  • sætte dig ind i forskellige tekniske problemstillinger og omsætte dem til praktiske løsninger 
  • udvikle løsninger med blik for kvalitet, stabilitet og vedligeholdelse. 

Det er en fordel, hvis du også har arbejdet med deploymentprocesser, containerbaseret udvikling og Azure PaaS-services. 

Vi er: 
Du bliver en del af Software Development & Analytics i ATP’s investeringsforretning, Pensions & Investments. Vi er 12 kolleger fordelt på to teams med BI-specialister, Python- og C#-udviklere og arkitekter. Nogle har en tung teknisk profil, mens andre har indgående forståelse for finans og forretning. Det giver os mulighed for at udvikle løsninger i tæt samspil mellem teknologi og de behov, løsningerne skal understøtte. 

Vi samarbejder tæt internt og med vores kolleger i investeringsforretningen. I hverdagen deler vi viden, udfordrer hinandens løsninger og hjælper hinanden med at finde den fagligt bedste vej. Samtidig lægger vi vægt på et uformelt sammenhold og på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. 

Vores Python-fundament anvendes bredt i Pension & Investments. Vi er i gang med at modernisere platformen med nye teknologier og gøre den mere brugervenlig for dem, der udvikler og anvender løsningerne. Du får derfor mulighed for at præge både de tekniske valg og den måde, vi fremover arbejder med Python på. 

I ATP arbejder vi til gavn for den enkelte og for samfundet. 

Vi arbejder for enkle, effektive og digitale løsninger, så den enkelte får udbetalt de rette ydelser både i dag og i morgen. Og for at skabe det højest mulige afkast på de investeringer, vi foretager med vores allesammens penge.  

På den måde har ATP en særlig rolle i samfundet. Det forpligter. Og derfor har vi samlet nogle af landets bedste hoveder til at løse opgaven.   

Sådan ansøger du:
Send os dit CV senest søndag den 13. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende med henblik på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Software Development & Analytics, Kevin Lindorff Hejn, på tlf. 60 15 64 82 eller mail khn@atp.dk.  

 

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 
#LI-hybrid 

 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder