Quant Portfolio Manager til udvikling af ML- og AI-drevne investeringsstrategier
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem Machine Learning, AI og investeringsstrategier? Og bliver du motiveret af at være en del af alle stadier – fra ide til faktisk handel i markedet? Så har du en ret sjælden mulighed for at blive Quant Portfolio Manager hos os.
Som Quant Portfolio Manager i ATP er det dig, der researcher, udvikler, implementerer og løbende optimerer vores ML- og AI-drevne investeringsstrategier.
Du bliver involveret i hele værdikæden: fra idé og research til modeludvikling, implementering og løbende optimering – og i sidste ende faktisk handel i markedet.
Dine opgaver:
- Research, udvikling og implementering af ML/AI-drevne investeringsstrategier.
- Design af robuste eksperimenter og valideringsframeworks (leakage-kontrol, walk-forward, håndtering af regime-skift).
- Feature engineering og modellering på strukturerede, støjfyldte finansielle data.
- Opbygning og vedligeholdelse af pipelines til træning, evaluering og produktion.
- Løbende forbedring og monitorering af modeller i drift.
Du får mulighed for at tage stort ansvar – både for egne projekter og som medansvarlig for porteføljens samlede udvikling og performance.
Hvem er du?
Du har en PhD eller en kandidatgrad inden for machine learning, matematik, statistik, computer science eller lignende. Har du ikke en PhD, skal din kandidatprofil og erfaring tydeligt vise et særligt højt fagligt niveau.
Du har erfaring med udvikling og træning af ML-modeller med fokus på anvendelse i praksis – og det vægter højere end hvor mange års erfaring, du har.
Du kommer med en værktøjskasse, hvor du:
- har solid forståelse for supervised learning og gerne reinforcement learning
- har erfaring med at træne og evaluere modeller på komplekse og støjfyldte datasæt
- forstår tidsseriedata, non-stationarity og robust eksperimentdesign
- bruger Python (fx pandas, numpy, sklearn, pytorch) og har sans for softwarekvalitet
- arbejder struktureret med test, dokumentation, versionering og performance
- har erfaring med dataarbejde på større datasæt og gerne cloud/compute.
Kendskab til finansielle markeder, signaludvikling, backtesting og risikomål er en fordel – men ikke et krav, hvis din kvantitative værktøjskasse er solid.
Hvem er vi?
I Pensions & Investments er vi 150 dedikerede medarbejdere, der arbejder for at sikre det højest mulige afkast til vores medlemmer. Vi investerer og forvalter en formue på 712 mia. kr., hvilket gør os til en af Europas største pensionskasser samt Danmarks største investor.
Du bliver en del af teamet med ansvar for den likvide portefølje – herunder aktier, kredit, obligationer, råvarer, inflation og en bred vifte af kvantitative strategier som FX carry, commodity carry, cross-asset trend og volatility carry.
Vi er 16 kolleger med ansvar for den likvide portefølje, og godt halvdelen af os har en PhD inden for økonomi, finansiering eller matematik. Vi har et uformelt men meget ambitiøst og fagligt miljø, hvor vi deler idéer, engagerer os i hinandens arbejde og tager fælles ejerskab for resultaterne.
Du får frihed til at drive dine egne projekter – men du står aldrig alene. Vi tror på, at vi bliver bedre ved at arbejde tæt sammen og diskutere os frem til de bedste løsninger.
Sabine, der arbejder i Pensions & Investments, sætter ord på, hvorfor ATP er en interessant investor i denne video: https://film.atp.dk/video/103756878/sabine-du-kan-gore-en-forskel-i
Hvad får du?
Det er en sjælden mulighed for at arbejde med machine learning og AI i investeringsstrategier på en etableret og effektiv platform med reel kapital bag beslutningerne.
Du får:
- eksponering mod flere aktivklasser og strategityper
- indflydelse på reelle investeringsbeslutninger
- et solidt forskningsmiljø med høj faglighed
- mulighed for at udvikle dig både teknisk og investeringsmæssigt.
Her bygger du ikke bare modeller – du er med til at omsætte dem til faktiske investeringer.
Sådan ansøger du:
Send os dit CV og eksamensbevis senest onsdag den 11. marts. Beskriv gerne kort din motivation for at søge stillingen i ansøgningsformularen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Liquid Markets, Adam Ehlers Nyholm Thomsen på telefon 22 56 01 34 eller mail aen@atp.dk eller Vicedirektør, Head of Liquid Markets, Christian Kjær på tlf. 24 89 79 06 eller mail cke@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid #premium