Sagsbehandlere til arbejdsskadesager i spændingsfeltet mellem medicin og jura

Vil du arbejde med erstatning i arbejdsskadesager? Leder du efter et job med stor betydning for de mennesker, du er i kontakt med? Og vil du arbejde i spændingsfeltet mellem medicin og jura? Så du er måske en af de sagsbehandlere, vi søger i Vordingborg.

Forestil dig denne situation:  

Michael er murer og har arbejdet indenfor faget i 15 år. Han har igennem en længere periode haft ondt i ryggen dagligt. Rygsmerterne er anmeldt af Michaels egen læge til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en arbejdsskade.   

Sagen ligger på dit bord.   

Hvad gør du?  

Som sagsbehandler arbejder du med arbejdsskadesager i spændingsfeltet mellem medicin og jura, og når du arbejder med en sag som Michaels, er din opgave at:  

  • vurdere, om sagen er omfattet af loven om arbejdsskadesikring  
  • indhente relevante oplysninger for at kunne træffe en korrekt, juridisk afgørelse  
  • træffe afgørelse om anerkendelse/afvisning  
  • træffe afgørelse om de helbredsmæssige følger af en arbejdsskade (varigt mén)  
  • træffe afgørelse om de erhvervsmæssige konsekvenser af en arbejdsskade (erhvervsevnetab)  
  • træffe afgørelse om uddannelsesgodtgørelse, hvis Michael ønsker det 
  • vejlede borgeren og andre interessenter og sikre gode kundeoplevelser.  

Men du sidder ikke alene. Du bliver del af et team, hvor vi har mange forskellige uddannelsesbaggrunde, og fælles for alle er, at vi deler viden og sparrer på tværs, når vi sidder med komplekse sager.  

Få mere indblik i hvad en arbejdsskade er, og hvad dine arbejdsopgaver vil dække over i testen ”Er det en arbejdsskade?” her: https://re.ontame.io/6627804c956b0  

Hvem er du?  
Der kan være flere veje til arbejdet som arbejdsskadesagsbehandler. Måske har du en akademisk eller sundhedsfaglig baggrund kombineret med relevant sagsbehandlererfaring.   

Det vigtigste er, at du:  

  • er i stand til at overskue de mange forskelligartede oplysninger, der indgår i behandlingen af arbejdsskadesager, og finde nøgleoplysningerne i store mængder data  
  • formår at skære oplysningerne til, foretager konkrete vurderinger og kommunikerer klart og tydeligt til vores kunder  
  • trives i et team, hvor vi med benchmark- og performancemåling holder fokus på, at vi arbejder effektivt og leverer den rette kvalitet i sagsbehandlingen  
  • vil være en del af en organisation, hvor vi løbende udvikler, tester og implementerer nye teknologier, for de hjælper os med at finde de rigtige svar eller søge efter vigtige oplysninger i kommunale akter, så du kan bruge kræfterne på at træffe den rigtige juridiske afgørelse.  

Vi lærer dig alt, du skal vide om arbejdsskadesager, vores sagsbehandling og systemer, så du bliver en sagsbehandler i særklasse.  

Hvem er vi? 
I AES sikrer vi, at borgerne i Danmark kan regne med en uafhængig og kvalificeret afgørelse, hvis de kommer til skade eller bliver syge i forbindelse med deres job.   

Vi behandler mere end 55.000 sager om året og bidrager på den måde til et moderne og trygt arbejdsmarked, hvor du er sikret professionel hjælp, hvis du får brug for det.  

Du kan høre lidt mere om jobbet som arbejdsskadesagsbehandler i AES fra din kommende kollega Morten i denne video: https://film.atp.dk/arbejdsskadesagsbehandler-i-aes   

I Vordingborg er vi omkring 270 kolleger og har en stærk kultur præget af samarbejde, hjælpsomhed og en uformel omgangstone. Vi harr en flad struktur, fleksible rammer og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv. 

Når du dukker op til din 1. samtale eller måske din første arbejdsdag, vil du opleve det, vi kalder for en ”godmorgen”-kultur. Her siger vi nemlig alle godmorgen til hinanden – hver dag. Vi går op i, at ATP er et godt sted at gå på arbejde. Vi har arbejdsglædeagenter, der laver sjove tiltag i løbet af året, en god kantineordning og flotte lokaler, der ligger godt placeret for dig, der vil køre for jobbet.   

=dig? Så send os dit CV 
Send os dit CV hurtigst muligt, da vi behandler henvendelser løbende.  Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Vi forventer opstart i september. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mathias Kjær på tlf. 30 86 00 43 eller mail mkr@atp.dk.  


Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 
#LI-hybrid 

 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder