SAP-applikationskonsulent til et af landets vigtigste SAP-systemer
Vil du udvikle komplekse og samfundskritiske SAP-løsninger, der årligt flytter milliarder? Kan du arbejde tæt på forretningen – med alt fra løsningsdesign og konfiguration til test og implementering? Og vil du være en del af et fællesskab med mere end 70 SAP-specialister? Så er det dig, vi leder efter.
I ATP udvikler vi nationalt kritiske løsninger, der får danskernes hverdag til at fungere ved blandt andet at sikre, at penge kan flyttes smidigt og præcist mellem virksomheder, borgere og stat.
SAP er et strategisk valg hos os, og som SAP-applikationskonsulent er du med til at bygge og videreudvikle samfundskritiske løsninger til gavn for den enkelte og det samfund, vi er en del af. Du får fingrene i både drift og udvikling – fra ordningsspecifikke løsninger til komponenter, der genbruges på tværs af SAP-platformen.
Du bliver en del af et inhouse-team med produktansvar for en SAP-løsning, der administrer AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), som udbetaler tilskud til offentlige og private arbejdsgivere.
Dine primære opgaver bliver at:
- konfigurere, teste og vedligeholde vores løsninger
- bidrage til sikker og stabil drift gennem optimering, overvågning og løbende forbedringer
- omsætte forretningskrav til tekniske løsninger og følge dem helt til implementering
- deltage i design og udvikling af fremtidige opgaver.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- kommer med relevant erfaring fra SAP
- kan gennemskue kompleksitet og har styr på detaljerne
- er en holdspiller, der fremmer sparring og videndeling, bidrager konstruktivt til samarbejdet og tager ansvar for optimering, test og den daglige drift
- er kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver fra idé til implementering til hypercare
- er struktureret og god til at dokumentere din udvikling og processer
- kan indgå i et agilt setup.
Vi arbejder i S/4HANA i Private Cloud og har løsninger i FS-CD og FS-CM. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – vi sørger for både god onboarding og oplæring i de moduler, du ikke kender.
Hvem er vi?
Teamet består af 9 kolleger, og vi er både ABAP-udviklere, applikationskonsulenter, testere, solutions analysts, forretningsanalytikere og kommunikationskonsulenter.
Du bliver en del af Digital Solutions – ATP’s it-organisation med over 500 it-specialister. Her bliver du en del af vores interne udviklingsorganisation, der blandt andet jonglerer med kode, algoritmer og AI.
Vi udvikler, tester og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet. Som Danmarks største administrationshus har vi mange strenge at spille på, og meget kan lade sig gøre, når først vi sætter os noget for.
ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. Vi tror på, at en arbejdsplads i balance skaber plads til den enkelte. Hos os får du nær ledelse, fleksibilitet, et stort mandat og muligheden for at gøre en forskel.
Sådan ansøger du
Send os dit CV hurtigst muligt, da vi behandler henvendelser løbende. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Samtaler afholdes i uge 32, 33 og 34. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Sarah Rosenkjær Arbjerg på mail saar@atp.dk i uge 30 og 31 eller tlf. 4147 3423 i uge 32 og frem.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid