Software Developer til udvikling af end-to-end løsninger i Fraud Detection & AI Solutions

Er du interesseret i et job, hvor du kan arbejde med softwareudvikling, avanceret dataanalyse og end-to-end-løsninger? Så kan det være dig, vi leder efter som vores nye Software Developer i Fraud Detection & AI Solutions.

Som Software Developer vil du være med til at forme fremtidens løsninger, der både gør administrationen af velfærdsydelser mere smidig og brugervenlig og styrker indsatsen for, at offentlige ydelser udbetales korrekt.

Du får rig mulighed for at omsætte din tekniske viden til praksis ved at udvikle modeller og applikationer, der understøtter en sikker og effektiv administration af velfærdsydelser.

Vi udvikler på en Python-baseret platform, hvor der er styr på versionsstyring, review-processer, test af kode, og hvor vi tager vores modeller seriøst ved at sikre et højt niveau af MLops.

Dine opgaver:

  • End-to-end-løsninger
    Du kommer til at udvikle og implementere end-to-end løsninger med fokus på robuste dataflows, automatiserede processer og intelligent brug af data for at reducere fejl og svig. Dermed sikrer du en korrekt udbetaling af ydelser, så de når de rette modtagere.
     
  • Udvikling af vores Python-baserede platform
    Du videreudvikler og optimerer vores platform til registersamkøring, så vi kan samle og analysere store mængder data fra forskellige kilder.
     
  • Implementering af nye teknologier
    Du vil spille en central rolle i arbejdet med implementering af nye teknologier, der kan være med til forbedre vores løsninger til gavn for slutbrugeren.
     
  • Udvikling af applikationer og værktøjer
    Du skal bygge og vedligeholde softwareløsninger herunder API’er, websites, pipelines, kodekvalitetstjek og andre støtteværktøjer. På den måde sikrer du, at vores løsninger er skalerbare og lette at vedligeholde.
     
  • Samarbejde med forretningen
    Sidst men ikke mindst, så kommer du til at arbejde tæt sammen med forretningen for at forstå krav og behov, som kan omsættes til enkle og effektive IT-løsninger. Det sætter krav til din evne til at tale med interessenter og til at formidle komplekse problemstillinger på en klar og tydelig måde.

Hvem er du?
Der kan være flere veje til jobbet som Software Developer hos os.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som fx ingeniør, fysiker, matematiker, datalog, cand.it eller lignende. Du kan enten have flere års erfaring eller være nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob.

Det vigtigste ift. jobbet er dog, at du har: 

  • interesse for avanceret dataanalyse og er helt hjemme i et objektorienteret kodesprog (fx Python)
  • kendskab til softwareudviklingsprincipper som twelve-factor og kan anvende dem i praksis
  • erfaring med cloud services og værktøjer som fx SQL, Splunk, Git, Azure DevOps, Pandas, Flask, SQLalchemy.

Som person er du empatisk og struktureret, og du bruger naturligt dine analytiske og kommunikative evner i hverdagen. Du trives med at samarbejde tæt med dine kolleger, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver. Samtidig motiveres du af at udvikle dig fagligt og styrke dine kompetencer inden for software- og applikationsudvikling.

Hvem er vi?
I Fraud Detection & AI Solutions bliver du en del af en afdeling med cirka 43 kolleger fordelt på tre sektioner: Data & Software Development, Advanced Analytics og Customers & Deliveries. Du bliver en del af Data & Software Development, men samarbejder tæt med kolleger på tværs af afdelingen i mindre, tværfaglige teams, der arbejder agilt.

Sammen udvikler vi data- og softwareløsninger, der understøtter offentlige myndigheders administration af velfærdsydelser. Nogle løsninger bidrager til en mere enkel og effektiv sagsbehandling, mens andre understøtter myndighedernes arbejde med at sikre korrekt udbetaling af ydelser. Fælles for dem er, at de bygger på et tæt samspil mellem data, analyse og softwareudvikling.

Vi opererer blandt andet med softwareudvikling, webservices og data science, og vi har som central specialenhed fokus på at forebygge og identificere fejludbetalinger, så de hurtigst muligt korrigeres og undgås i fremtiden. 

Derudover arbejder vi med effektivisering af forretningens processer ved brug af både klassiske NLP- og Computer Vision-teknikker men også LLM’er. 

Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og faglig sparring er i centrum. Vi arbejder tæt sammen om at nå vores fælles mål og lægger vægt på at dele viden, støtte hinanden og udvikle de bedste løsninger i fællesskab.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

Sådan ansøger du
Søg senest søndag den 4.  oktober.

Når du ansøger, skal du besvare fire spørgsmål om din erfaring med Python, Git og CI/CD, udviklingsprincipper og samarbejde. Derudover beder vi også om dit CV og eksamenspapirer.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lotte Reumert på tlf. 24 59 49 34 eller mai.lore@atp.dk.


Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder