Solution Analyst med fokus på data governance på et af Europas største pensionssystemer

Vil du arbejde med data governance, datakvalitet og analyser på et komplekst område? Trives du med at finde sammenhænge i store datamængder og omsætte indsigt til konkrete forbedringer i løsninger, som millioner af danskere er afhængige af? Så er det dig, vi søger.

Med ATP Livslang Pension sikrer vi pensionister en garanteret fast ydelse resten af livet – uanset hvor gamle de bliver. Næsten alle borgere i Danmark er medlemmer, og vi har ansvaret for det it-system, der hver måned sikrer korrekte pensionsudbetalinger til tusindvis af danskere. ATP Livslang Pension er et af Europas største pensionsordninger, der årligt står bag udbetalingen af knap 20 mia. kr. 

Som Solution Analyst bliver du en central del af arbejdet med at sikre kvaliteten i data, processer og løsninger på pensionsområdet.  

Dine opgaver 

Som Solution Analyst bliver du en del af et team, der har ansvaret for at sikre kvaliteten i data og løsninger omkring ATP Livslang Pension, herunder at: 

  • bidrage til et tværgående projekt med fokus på automatisering af afstemninger på tværs af systemer for at sikre korrekte pensionsberegninger og udbetalinger 
  • undersøge og analysere incidents og komplekse sager for at identificere årsager og sikre varige løsninger 
  • rådgive om muligheder, konsekvenser og afhængigheder ved ændringer i systemer, data og processer 
  • omsætte forretningsbehov til funktionelle og tekniske krav i samarbejde med udviklere, arkitekter og forretningsspecialister 
  • bidrage til design og videreudvikling af ny funktionalitet med fokus på datakvalitet, governance og sammenhængende løsninger. 

Du arbejder tæt sammen med forretningsspecialister, udviklere, arkitekter, analytikere og kolleger i Kundeservice, som alle bidrager til at sikre høj kvalitet i pensionsløsningerne. 

Hvem er du? 

Der er flere veje til jobbet. Måske arbejder du i dag som Solution Analyst, Data Analyst, Business Analyst eller i en lignende rolle, hvor du arbejder med store datamængder og komplekse forretningsprocesser. 

Vi forestiller os, at du: 

  • har kendskab til pensionsområdet eller erfaring fra andre lignende brancher 
  • har solid forståelse for databaser, datamodellering og sammenhænge mellem data og processer 
  • har erfaring med SQL, Python eller lignende værktøjer til analyse og behandling af data 
  • har erfaring med platforme som Edlund og/eller SAP eller lignende systemer med store mængder data 
  • kan omsætte forretningskrav til funktionelle og tekniske løsninger 
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger til forskellige fagligheder, herunder forretning, it og jura 
  • har erfaring med at definere og følge op på datakvalitetskontroller og afstemninger.

Du kan have en uddannelsesbaggrund inden for fx matematik, økonomi, cand.polit. eller et andet relevant analytisk fagområde. 

Hvem er vi? 
Vi er et team med mange forskellige faglige profiler inden for forretningsanalyse, dataanalyse, udvikling, drift og support. Sammen har vi ansvaret for at sikre den fortsatte udvikling og stabil drift af ATP Livslang Pension. 

Vi arbejder tæt sammen i teamet og på tværs af ATP. Derfor er videndeling, faglige diskussioner og sparring en naturlig del af hverdagen. Du får kolleger, der interesserer sig for data, systemer og gode løsninger, og som hjælper hinanden med at lykkes. 

I Digital Solutions udvikler vi samfundskritiske løsninger, som millioner af danskere er afhængige af. Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse problemstillinger, udvikle dig fagligt og være med til at skabe løsninger, der gør en reel forskel for borgerne. 

Sådan ansøger du 
Send os dit CV senest søndag den 8. november. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Susanne Kany på kany@atp.dk eller 41 47 31 04.   

 

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 

#LI-hybrid 

 

 

Din karriere. Danskernes tryghed

Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde. 

Se karrieremuligheder
ATP medarbejder