Nyt medlem af ATP-bestyrelsen udpeget

Fungerende FH-formand Morten Skov Christiansen er blevet udpeget som nyt medlem af ATP’s bestyrelse.

Som afløser for Lizette Risgaard, der er trådt tilbage som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er fungerende FH-formand Morten Skov Christiansen blevet udpeget som nyt bestyrelses- og repræsentantskabsmedlem i ATP.

Udover at være nyt medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen i ATP indtræder Morten Skov Christiansen også i repræsentantskabet og bestyrelsen hos ordningerne LG, AFU og Seniorpension ligesom han også er blevet medlem af forretnings- og revisionsudvalg i ATP, LG og AFU.