Sikring af ATP’s forretningsmodel

De lave renter er en udfordring for ATP. Det lave renteniveau betyder, at det er stadigt dyrere at garantere og realværdisikre pensionerne. Her får du uddybende information om det lovforslag, der lægger op til en ændring af ATP-loven.

ATP Livslang Pension er et supplement til folkepensionen og indgår som en del af den fælles grundforsørgelse, der sikrer en livslang pension. ATP’s nuværende forretningsmodel, som sætter rammerne for, hvordan ATP håndterer og forvalter medlemmernes indbetalinger, har historisk leveret gode resultater og fået international anerkendelse med udgangspunkt i afdækningen af garantiernes renterisiko.

Over tid har forretningsmodellen bl.a. sikret en forudsigelig pension, finansieret medlemmernes stigende levetider og delvist realværdisikret pensionsrettighederne. Nedenstående figur giver et kort overblik over væsentlige elementer i ATP Livslang Pension.

Hvorfor ændre ATP’s forretningsmodel?

ATP’s nuværende forretningsmodel er udfordret af det forventede fortsat lave renteniveau. Ved at fastholde forretningsmodellen uændret i det nuværende rente- og afkastmiljø vil der derfor over tid være øget risiko for, at niveauet og realværdien af medlemmernes pensioner reduceres væsentligt.

For det første er den aktuelle markedsrente, sådan som ATP-ordningen fungerer i dag, afgørende for den pensionsrettighed, som et medlem erhverver ved indbetaling. Jo lavere aktuelt renteniveau, jo lavere bliver de garanterede pensioner. I et marked som det nuværende, vil det betyde, at der er udsigt til lavere pensionsrettigheder for fremtidigt indbetalte bidrag.

For det andet har de lave renter kombineret med en generel stigning i levealderen medført, at det er blevet dyrere at realværdisikre de garanterede pensioner. ATP’s realværdisikring af medlemmernes pensionsrettigheder opnås gennem det afkast, som genereres fra ATP’s frie reserver (Bonuspotentialet) via investering i en diversificeret investeringsportefølje. Det forventede afkast fra porteføljen forventes fremadrettet at blive lavere, end det har været tilfældet historisk, da de lave renter også vil have en afsmittende effekt på aktiver med et forventet højere afkast og risiko end de mere sikre rentebaserede investeringer. Derfor bliver det vanskeligere for ATP at leve op til målsætningen om realværdisikring af de garanterede pensioner.

Med henblik på at øge størrelsen af medlemmernes ATP Livslang Pension samt øge mulighederne for at kunne realværdisikre disse har ATP gennem de seneste par år gennemført et omfattende analysearbejde. Arbejdet har resulteret i konkrete forslag til en optimeret forretningsmodel for ATP Livslang Pension, som en samlet bestyrelse står bag, og som beskæftigelsesministeren vil forelægge Folketinget.

Hvad er formålet med forslaget om en optimeret forretningsmodel?

ATP’s optimerede forretningsmodel forventes at skabe yderligere værdi for vores 5,3 mio. medlemmer. Målet med lovforslaget er således:

  • at ATP fortsat kan levere økonomisk grundtryghed
  • at give ATP’s medlemmer mulighed for højere og realværdisikrede pensioner
  • at fastholde, at ATP Livslang Pension er livslang og garanteret
  • at ATP fortsat er et prisbilligt fællesskab for ATP’s medlemmer

Hvad foreslås ændret med forslaget?

Lovforslaget indeholder forslag til to ændringer af forretningsmodellen:

Livrente med markedseksponering

Op til 25 pct. af de fremtidige garantibidrag (20 pct. af det samlede bidrag) kan investeres i aktiver med et højere forventet afkast (og risiko) indtil et passende antal år før pensionering. ATP Livslang Pension vil som i dag være garanteret i forhold til levetid fra indbetalingstidspunktet for det fulde garantibidrag.

Ændret afdækningsstrategi

I tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner foreslås rammerne for risikotagning for ATP’s afdækningsportefølje ændret med henblik på, at ATP langsigtet kan påtage sig en større investeringsrisiko og dermed opnå et forventet højere afkast. Den ændrede afdækningsstrategi påvirker ikke garantierne.

Figuren viser afdækningsporteføljen og investeringsporteføljen
Afdækningsporteføljen består af afdækning af garanterede pensioner i form af obligationer og swaps samt realværdisikring i form af risikoaktiver. Investeringsporteføljen består af realværdisikring i for at en diversificeret portefølje. Alt sammen bliver i sidste ende til pension udbetalt til medlemmerne af ATP Livslang Pension.

Begge forslag til ændring af ATP’s forretningsmodel er baseret på en forventning om, at det på trods af både gode og dårlige tider med op- og nedture på de finansielle markeder over tid betaler sig at tage en investeringsmæssig risiko.

Tages der med forslaget mere investeringsmæssig risiko?

Det er kun muligt at skabe et større afkast over tid ved at påtage sig en større investeringsmæssig risiko. I ATP’s tilfælde er det muligt at tage en mere langsigtet risiko, fordi medlemmernes pensioner skal udbetales over mange år, og fordi de enkelte års udbetalinger er kendte og ikke kan flyttes. Dette betyder, at den del af ATP’s investeringer, der skal søge at sikre, at vi kan udbetale de pensioner, som medlemmerne er lovet, kan tåle udsving undervejs, uden at det påvirker risikoen for ikke at kunne udbetale den opnåede pension fra pensioneringstidspunktet.

Ændringerne vil forventeligt skabe højere pensioner via flere investeringer med højere forventet afkast og risiko. Dette kan betyde, at ATP både vil opleve større gevinster og større tab i takt med udsving på de finansielle markeder.

For ATP’s medlemmer vil forventede højere afkast betyde højere pensioner, særligt for de yngre generationer. Afkast opnås over tid, hvorfor effekten af det forventede øgede afkast for de ældste medlemmer vil være mindre end hos de yngre medlemmer med mange år til pensionering.

Analyser til baggrund for forslaget

ATP har foretaget omfattende beregninger til underbygning af de foreslåede ændringer af forretnings-modellen. Disse er foretaget i ATP’s stokastiske fremregningsmodel.

I afsnittet ”ATP’s beregninger og forudsætninger” beskrives hovedtrækkene i denne fremregningsmodel samt de forudsætninger, der er benyttet i fremregningerne.

Figur 1 viser den årlige pension for relevante typiske årgange med og uden optimeret forretningsmodel. Eksempelvis vil et 35-årigt medlem (årgang 1985) typisk* få ca. 17.000 kr. i årlig pension ved pensionering, når ATP’s optimerede forretningsmodel er implementeret, svarende til en stigning på 17 pct. ift. den nuværende model.

*Med typisk menes medianudfaldet i beregningerne 

Figur 1: Ifølge ATP’s analyser medfører ændringerne dog med overvejende sandsynlighed, at der over tid sker en generel opskrivning af alle medlemmers pensionsrettigheder.

For ældre medlemmer (årgang 1965) vil effekten være lavere (en stigning på 3 pct.), mens et yngre medlem, der får den fulde gevinst af den styrkede forretningsmodel, i det forventede udfald kan få en pension ved pensionering, der er 43 pct. højere end med ATP’s nuværende forretningsmodel.

En anden måde at perspektivere de foreslåede ændringer på er ved at se på ATP’s samlede forventede formue med og uden ændring af forretningsmodellen. Nedenstående figur 2 viser den forventede sammenhæng mellem gevinster og risiko ved forslaget og effekten på længere sigt.

Figur 2: Samlet set kan ATP’s formue forventes at øges med 190 mia. kr. over 30 år, svarende til ca. 6 mia. kr. årligt (efter en årlig yderligere PAL-skat på ca. 1 mia. kr.)

Stiger risikoen for pensionerne?

Livrente med markedseksponering

ATP opnår en større investeringsmæssig fleksibilitet for op til 25 pct. af de fremtidige garantibidrag. Denne fleksibilitet forventes at øge medlemmernes samlede pension – men naturligvis også risikoen for udsving i den samlede pensions størrelse i perioden frem mod pensioneringen. Dette gælder indtil forventet 15 år før pensionering, hvor efter afkastgarantien indfases frem mod pensioneringstidspunktet. Fra pensioneringstidspunktet vil ATP Livslang Pensionen således være fuldt garanteret som i dag. Da ATP skal levere økonomisk grundtryghed, er hensynet til at begrænse risikoen op til pensioneringstidspunktet vægtet højere end en sandsynligvis højere pension ved valg af længde på indfasningsperioden samt markeds-bidragets andel. 

Ændret afdækningsstrategi

Med ændringerne vil ATP kunne påtage sig en større investeringsmæssig risiko. Dette er nødvendigt for at opnå et højere afkast. ATP vil imidlertid ikke indregne de forventede, højere afkast ved beregning af pensionsrettigheder. Dette betyder, at ATP på optjeningstidspunktet vil give medlemmerne garanterede pensionsrettigheder som i dag, og at medlemmerne efterfølgende vil kunne forvente en højere opskrivning af pensionen (via bonus) end i den nuværende forretningsmodel.

ATP fastholder renteafdækningen af de garanterede pensioner, og den ekstra investeringsmæssige risiko vil derfor i al væsentlighed kun påvirke evnen til at tilskrive bonus. ATP’s beregninger viser, at risikoen for, at ATP ikke kan opfylde forpligtigelserne over for medlemmerne, blot stiger fra 1,4 pct. til 1,6 pct. målt over en 10-årig periode.

På lang sigt vil den ændrede forretningsmodel yderligere medvirke til at øge sikkerheden for, at ATP kan honorere sine forpligtelser. Dette skyldes, at det akkumulerede afkast fra den ændrede afdækningsstrategi ”frigives” til bonus, når det overstiger et vist niveau. ATP forventes derfor på sigt at være bedre finansielt rustet end i dag og vil bedre kunne modstå finansielle stress eller uventede stigninger i levetiden.

ATP’s beregninger og forudsætninger

ATP har foretaget omfattende beregninger til underbygning af de foreslåede ændringer af forretnings-modellen. Disse er foretaget i ATP’s stokastiske fremregningsmodel, hvori indgår en række antagelser om bl.a. fremtidige afkast og renteniveauer. Antagelserne er lavet ud fra realistiske, men forsigtige forventninger til, hvordan de finansielle markeder udvikler sig.

Sådan har vi regnet – repræsentation af ATP’s balance

Af beregningsmæssige hensyn fremskrives en forenklet version af ATP’s faktiske balance.

Aktivsiden af ATP’s balance er repræsenteret ved:

  • En Investeringsportefølje med eksponering som i ATP’s langsigtede pejlemærke mod de fire grundlæggende afkastfaktorer: Aktiefaktor, Rentefaktor, Inflationsfaktor og Andre faktor.
  • En afdækningsportefølje med aktiver til renteafdækning af de garanterede ydelser, og i tillæg hertil aktiver med forventet højere afkast og risiko som konsekvens af ændret afdækningsstrategi.
  • En portefølje, der modsvarer indbetalte og forrentede markedsrentebidrag.


Passivsiden af ATP’s balance er repræsenteret ved:
 

  • Værdien af garanterede ydelser, der afhænger af medlemsbestanden og de tilhørende pensionsrettigheder.
  • Bonuspotentialet.
  • Pensionsrettigheder vedrørende livrenter med markedseksponering.
  • Kapitalbuffer vedrørende ændret afdækningsstrategi.

Baseret på en afvejning af såvel markedets forventninger og Vismændenes beregningsforudsætninger fra 2019 indregner ATP i fremregningsmodellen, at renten i de kommende år vil stige fra de nuværende meget lave niveauer, og at der fortsat vil være et merafkast ved at investere i mere risikofyldte aktiver, som f.eks. aktier. Fremskrivningen indeholder scenarier, hvor renterne stiger mere, og scenarier, hvor renterne falder. Ligeledes er der både scenarier med positive afkast og scenarier med negative afkast. 

I antagelserne indgår, at ATP’s afkast fremadrettet forventes at ville være lavere end ATP’s afkast over de seneste fem år. Antagelserne er ikke direkte sammenlignelige med Forsikring & Pensions samfundsforudsætninger, men for så vidt sammenligning er mulig, antages lavere risikojusteret afkast og lavere renter.

Sådan har vi regnet – øvrige forudsætninger

I beregningerne stiger prisinflationen på sigt til 1,75 pct. Fremskrivningerne indeholder også scenarier med lavere og højere stigningstakter. Samtidigt antages, at bidraget alene stiger som følge af indfasningen af obligatorisk pensionsordning over de kommende 10 år. 

Indbetalinger vedrørende livrente med markedseksponering investeres med et risikoniveau svarende til klassifikationen ”mellem risiko” for personer med 15 år til pensionering, jf. Forsikring & Pensions risikomærkning.

Ændret afdækningsstrategi implementeres ved at tillægge ATP’s diskonteringskurve et diskonteringsspænd på mellem 0 og 60 basispunkter, lineært voksende, samt ved at investere hvad der svarer til 15% af værdien af de garanterede ydelser i aktierisiko.