Applikationskonsulent til udvikling af indgående post
Har du erfaring med dokumenthåndtering eller digitale workflowløsninger? Vil du være med til at modernisere ATP’s løsning til indgående post og arbejde med både konfiguration, automatisering og AI? Så er du måske den applikationskonsulent, vi søger.
I ATP skal vi i gang med en omfattende migrering og modernisering af vores system til håndtering af indgående post. Med implementeringen af Papyrus Capture skal vi skabe en fremtidssikret platform, hvor standardiseret konfiguration er i centrum suppleret med brugen af AI-løsninger.
Dine opgaver:
- Analysere og omsætte forretningsbehov til effektive digitale processer i den nye løsning til håndtering af indgående post.
- Konfigurere og tilpasse Papyrus Capture, så løsningen understøtter ATP's standardprocesser og forretningskrav.
- Teste, kvalitetssikre og dokumentere løsningen samt bidrage til fejlfinding af processer og systemopsætning.
- Udnytte og videreudvikle AI-baserede funktioner, der kan automatisere klassificering, dataudtræk og routing af indgående post.
- Sikre stabil drift og vedligeholdelse af vores løsning til indgående post, og undersøge og udbedre fejl i dokumentbehandlingen, i samarbejde med kolleger.
Hvem er du?
Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre vigtig, og du kan både være forholdsvis nyuddannet eller have opbygget din erfaring gennem flere år. Det vigtigste er, at du har forståelse for området og lyst til at lære resten undervejs.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har erfaring med dokumenthåndterings- eller workflowløsninger som Papyrus, Kofax/Tungsten eller lignende og forstår, hvordan dokumenter behandles, styres og distribueres gennem digitale processer, og kender til dokumentklassifikation og journalisering
- Har arbejdet med objektorienteret udvikling og kan forstå sammenhænge mellem objekter, genbrug af komponenter og systemdesign
- Har kendskab til agile udviklingsprocesser og arbejdsformer som Scrum, Kanban eller SAFe - og at du trives med tværfagligt samarbejde
- Er nysgerrig på AI og automatisering, og hvordan det kan understøtte dokumentbehandling og skabe mere effektive og automatiserede arbejdsgange.
Hvem er vi?
Digital Solutions i ATP får velfærden til at fungere.
Vi spiller en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske samfund, fordi vi står bag de systemer, der får to ud af tre velfærdskroner ud til borgerne i Danmark. På den måde har vi været med til at sikre Danmark den globale førertrøje, når det gælder offentlige digitale muligheder. Verdens bedste velfærdssamfund er digitalt drevet, og vi leverer en lang række afgørende komponenter, som gør det hele muligt.
Du kan læse mere om Digital Solutions her: https://www.atp.dk/digital-solutions
Du bliver en del af et team med 9 kolleger, der alle arbejder med ISIS Papyrus-løsninger for både ind- og udgående post. Vores hverdag er travl, men vi har en uformel omgangstone med god humor.
Sådan ansøger du
Send os dit CV senest søndag d. 6. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart i november. Der er også mulighed for at starte før. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Lone Briem Madsen, på tlf. 2963 7683 eller mail lob@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur beder vi om straffeattest, kopi af dit pas og eventuelt eksamensbevis. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger, og dokumenterne slettes umiddelbart efter vurdering.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid