Ledere til Helhedsorienteret Kontrol og Kvalitet & Klager
Kan du skabe følgeskab? Er du en god faglig sparringspartner for både jurister og kunderådgivere? Og motiveres du af at arbejde med vigtige samfundsopgaver, hvor retssikkerhed og korrekt udbetaling er i centrum? Så er du måske en af de ledere, vi søger.
I Udbetaling Danmark søger vi lige nu to sektionschefer til henholdsvis Helhedsorienteret Kontrol og Kvalitet & Klager.
Begge sektioner består af jurister og kunderådgivere, og du får ansvaret for den daglige drift, medarbejdernes udvikling og trivsel og for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.
Du indgår i en ledergruppe med tæt samarbejde og fælles ansvar for resultater og udvikling.
Dine opgaver bliver at:
-
sikre, at dine medarbejdere trives, er motiverede og leverer synlige resultater, så sektionens og afdelingens performance er i top
-
sikre stabil drift, høj kvalitet i opgaveløsningen og overholdelse af frister
-
være faglig sparringspartner og kunne udfordre juridiske vurderinger
-
sætte retning, prioritere opgaver og følge op på mål og resultater
-
forbedre arbejdsgange og sikre effektiv drift
-
samarbejde bredt på tværs af organisationen og med eksterne parter.
-
bidrage til strategisk retning i forhold til mere samarbejde på tværs af organisationen
Hvem er du?
Du er uddannet jurist og har erfaring med ledelse. Det er ikke afgørende, hvor mange år du har været leder, men at du kan skabe følgeskab og sætte retning i praksis.
Vi forestiller os, at du:
-
har en solid juridisk faglighed og kan sparre med både jurister og kunderådgivere
-
har blik for drift og motiveres af at sikre resultater og fremdrift
-
bygger din ledelsesstil på tillid og er optaget af at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, udvikler sig og leverer høj kvalitet
-
er samarbejdsorienteret og trives i tværgående samarbejde
-
kommunikerer klart og skaber forståelse på tværs af fagligheder og niveauer.
Hvem er vi?
I Udbetaling Danmark arbejder vi med nogle af velfærdssamfundets vigtigste opgaver – fra udbetaling af vigtige velfærdsydelser til kontrol af udbetalinger og behandling af klagesager.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi er fem sektioner, der arbejder med kvalitet, kontrol og opkrævning. Det betyder også, at du bliver del af en ledergruppe på fem sektionschefer, hvor vi samarbejder tæt og tager fælles ansvar for at udvikle både opgaveløsningen og organisationen.
I Helhedsorienteret Kontrol er vi 48 jurister og kunderådgivere, der kontrollerer og træffer afgørelser i sager om muligt snyd med velfærdsydelser. Vi ser det som en vigtig opgave at være med til at sikre, at velfærdsydelser havner i de rigtige lommer. Du skal være leder for én af de to sektioner i Helhedsorienteret Kontrol, som samarbejder tæt med søstersektionen om arbejdsgange, strategisk retning og resultater, hvorfor du skal have gode samarbejds- og koordineringsevner.
I Kvalitet & Klager er vi 22 jurister og kunderådgivere, der behandler klager og genoptagelsessager – og med at omsætte juridisk viden til læring, der løfter kvaliteten i sagsbehandlingen på tværs af organisationen. Sektionen er opdelt i fem teams med fem teamleads, som er faglige fyrtårne på deres områder. De har også en aktiv rolle i forhold til planlægningen af den daglige drift og er gode og tætte sparringspartnere for ledelsen.
Fælles for begge områder er et solidt fagligt miljø, engagerede medarbejdere og et tæt samarbejde på tværs. Det er to sektioner, hvor tonen er uformel og alle sætter pris på et godt grin i hverdagen.
I ATP får du gode muligheder for at bringe din faglighed i spil som leder. Det er en central rolle, hvor du sikrer tydelig retning og klare mål, udvikler dine medarbejdere gennem udfordrende opgaver og skaber et godt samarbejde både i din egen enhed og på tværs af forretningen.
Du kan læse mere om at være leder i ATP her: https://www.atp.dk/karriere/leder-i-atp
Sådan ansøger du:
Send os dit CV senest søndag den 19. april. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Britt Hegelund på tlf. 2261 5356 eller mail brhe@atp.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet.
Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende.
#LI-hybrid