Pension og Erhvervssikring

ATP har gennem en årrække administreret ordninger for arbejdsmarkedet. Det drejer sig om pensions- og sikringsordninger, der både kan være rettet mod privatpersoner og virksomheder.

Konkret består opgaverne i at opkræve bidrag og udbetale ydelser og tilskud - og de spænder lige fra udbetaling af feriepenge til elevrefusion. 

Læs om baggrunden for pensions- og sikringsordningerne

ATP Livslang Pension

ATP blev oprettet i 1964 som supplement til folkepensionen, og langt de fleste borgere i Danmark indbetaler til ATP i løbet deres arbejdsliv.

ATP Livslang Pension er en livslang pension, pensioner under et vist beløb bliver dog udbetalt som et engangsbeløb. Det er en kollektiv pensionsforsikring, hvor princippet er, at man selv og ens arbejdsgiver eller staten betaler ind til ens pension i ATP. Dvs. der bliver ikke alene betalt bidrag til ATP af løn, men også af arbejdsløshedsunderstøttelse, sygedagpenge eller en anden form for overførselsindkomst.

Selvstændige kan selv vælge at indbetale og på den måde sikre sig ekstra pension.

Lovgrundlag

ATP er bestemt ved lov. Siden oprettelsen i 1964 er loven blevet suppleret af bekendtgørelser. 

Se love og bekendtgørelser om ATP

Bestyrelse

Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, er formand for ATP's bestyrelse.

Se ATP’s bestyrelse og repræsentantskab

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information, kontakt og selvbetjening for ATP Livslang Pension findes på:

borger.dk

virk.dk

Supplerende Arbejdsmarkedspension (SUPP)

SUPP er en frivillig ordning, der giver førtidspensionister mulighed for at spare op til livslang pension.

Flere end fem ud af ti førtidspensionister indbetaler til SUPP, Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Fordelen ved SUPP er, at førtidspensionister får mulighed for at spare op til livslang pension.

SUPP’s formue indgår i ATP’s formueforvaltning, og SUPP-medlemmerne optjener løbende garanteret livslang pension på samme måde som ATP-medlemmerne.

Lovgrundlag og administration

SUPP er en lovbestemt ordning, der blev oprettet 1. januar 2003.

Hvis du har spørgsmål, så ring til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61. De vil også gerne sende dig en tilmeldingsblanket. Udbetaling Danmark hjælper dig gerne med at udfylde blanketten, hvis du er i tvivl om noget.

Læs loven bag SUPP

Information og selvbetjening for borgere

Information, kontakt og selvbetjening for SUPP findes på:

borger.dk

Obligatorisk Pensionsordning

ATP har siden 1. januar 2020 administreret Obligatorisk Pensionsordning, som er målrettet modtagere af en række overførselsindkomster. 

Obligatorisk Pensionsordning er vedtaget af Folketinget for at sikre, at danskerne sparer mere op til pension, også selvom de i kortere eller længere perioder modtager en overførselsindkomst. 

Det er kommunerne, a-kasserne, Udbetaling Danmark og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der indbetaler bidragene til Obligatorisk Pensionsordning. Bidragene bliver indbetalt til ATP Livslang Pension.

Obligatorisk Pension bliver udbetalt som en del af ATP Livslang Pension, når man når folkepensionsalderen.

Lovgrundlag

Se love og bekendtgørelser om Obligatorisk Pensionsordning 

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information om Obligatorisk Pensionsordning findes på:

borger.dk
Virk.dk 

FerieKonto og Feriepengeinfo

FerieKonto opkræver feriegodtgørelse fra arbejdsgivere og står for udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagere. Feriegodtgørelse omfatter feriepenge for timelønnede, som ikke modtager løn under ferie samt feriepenge for fratrådte medarbejdere, som modtager løn under ferie, men som ved fratrædelse har optjente feriepenge til gode.

Det er FerieKontos opgave at administrere feriepenge for lønmodtagere, hvor andet ikke er aftalt i en kollektiv overenskomst. Arbejdsgiverne indberetter feriepenge via eIndkomst, og indbetaler beløbet til FerieKonto. Lønmodtagere kan få feriepengene udbetalt via selvbetjeningen på borger.dk.

Feriepengeinfo

FerieKonto har ansvaret for Feriepengeinfo, som er en digital løsning, der giver lønmodtagerne et samlet overblik over deres optjente feriegodtgørelse.

Det er Feriepengeinfos opgave at udstille feriegodtgørelse for lønmodtagere, hvor det er aftalt i en kollektiv overenskomst, at virksomheden selv eller en feriekasse, udbetaler feriegodtgørelse. Arbejdsgiverne indberetter feriegodtgørelse via eIndkomst. Lønmodtagere kan få feriegodtgørelsen udbetalt via selvbetjeningen på borger.dk.

Ny ferielov

Den 1. september 2020 får vi en ny ferielov i Danmark. De nye ferieregler betyder, at lønmodtagere fremover kan holde ferie i takt med, at de optjener den. Formålet er at give nye på arbejdsmarkedet mulighed for at holde betalt ferie fra starten af deres arbejdsliv. Du kan læse mere om, hvad den nye ferielov betyder for dig som arbejdsgiver på www.virk.dk/ny-ferielov

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information om ferie og feriepenge findes på:

borger.dk

virk.dk (FerieKonto)

virk.dk (Feriepengeinfo)

Lønmodtagernes Feriemidler

Lønmodtagernes Feriemidler er en fond, der forvalter de feriepenge, der bliver optjent i overgangsåret inden den nye ferielov. LD Fonde forvalter feriemidlerne og har det overordnede ansvar. ATP står for fondens daglige administration.

Overgangsåret løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020.

Fonden er oprettet, så arbejdsgiverne undgår at skulle udbetale det dobbelte i feriepenge til deres medarbejdere på et år. I stedet bliver feriepengene til en opsparing hos Lønmodtagernes Feriemidler.

Medarbejderne får opsparingen udbetalt, når de når folkepensionsalderen eller forlader det danske arbejdsmarked.

Lovgrundlag

Lønmodtagernes Feriemidler blev oprettet i 2019 som en del af den nye ferielov.

Se loven bag Lønmodtagernes Feriemidler

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information om Lønmodtagernes Feriemidler findes på:

borger.dk

virk.dk

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

AUB udbetaler bl.a. tilskud til offentlige og private arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold og uddannelse. Under AUB hører også ordningerne Praktikplads-AUB og VEU-godtgørelse.

Formålet med AUB er at sikre, at der bliver oprettet flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. AUB er derfor med til at sikre et højt fagligt niveau på arbejdsmarkedet. Alle arbejdsgivere, der betaler ATP-bidrag, er omfattet af AUB.

Udover arbejdsgivere kan elever, skoler og udvalg også få økonomisk støtte fra AUB i forbindelse med uddannelse og praktikophold, såvel i Danmark som i udlandet.

AUB udbetaler for eksempel lønrefusion og befordring under skoleophold, tilskud til kost- og logiophold samt tilskud til praktikophold i udlandet.

Praktikplads-AUB

Formålet med Praktikplads-AUB er også at oprette flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. Hvert år får arbejdsgivere et mål for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. De arbejdsgivere, der overstiger deres mål for elever, kan få bonus, mens de, der ikke lever op til deres mål, skal betale et bidrag til Praktikplads-AUB.

Arbejdsgivere der sidste år betalte ATP-bidrag for mere end én erhvervsuddannet medarbejder er omfattet. 

VEU-godtgørelse

VEU-godtgørelsen har til formål at styrke mulighederne for voksen- og efteruddannelse af faglærte og ufaglærte. Når en medarbejder efteruddanner sig, kan arbejdsgiveren søge løngodtgørelse, eller medarbejderen kan søge godtgørelse, hvis han eller hun ikke får løn under uddannelsen.

Lovgrundlag

AUB blev oprettet i 1977 som en selvejende institution. 

Se loven bag AUB

Bestyrelse

AUB og Praktikplads-AUB har en bestyrelse, der er sammensat af arbejdsmarkedets parter og består af en formand og otte repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsesformand er Niels Fog.

Se AUB’s bestyrelse

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information om AUB findes på:

borger.dk

virk.dk

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

AES er en selvejende institution administreret af ATP. AES afgør efter gældende regler, om en skade eller sygdom er en arbejdsskade. Når en skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, afgør AES størrelsen på erstatningen.

AES finansierer og udbetaler erstatninger for anerkendte erhvervssygdomme. Det er obligatorisk for alle private og offentlige arbejdsgivere i Danmark at indbetale bidrag til AES. Herudover opkræver AES arbejdsskadeafgift på vegne af SKAT.

I private erstatningssager hvor borgere fx er kommet til skade i fritiden, kan AES også blive bedt om give en vejledende udtalelse i sagen. Derudover behandler AES også en række mindre typer sager som fx sager om erstatning til besættelsestidens ofre.

Kort om etableringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) blev etableret 1. juli 2016 som en sammenlægning af det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og dele af det tidligere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

AES har kontorer i Hillerød. I 2016 og 2017 etableredes der også kontorer i Haderslev og Vordingborg som led i den statslige udflytningsdagsorden.

Som en del af etableringen af AES blev der også oprettet en ny uafhængig kontrolenhed i ATP under navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK). AESK kontrollerer afgørelserne fra AES og kan klage til Ankestyrelsen over afgørelser om erhvervssygdomme.

Lovgrundlag

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) blev oprettet som en selvejende institution i 2016.

Se loven bag AES

Bestyrelse

AES ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er sammensat af arbejdsmarkedets parter og består af en formand og ti repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsesformand er Bente Overgaard.

Se AES’ bestyrelse

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information om AES findes på:

AES.dk

borger.dk (side om arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt se din arbejdsskadesag)

virk.dk

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK)

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomskontrol (AESK) er en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP. Det er enhedens opgave at kontrollere,at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) træffer korrekte afgørelser i sager om erhvervssygdomme.

AESK har en frist på 4 uger til at vurdere sagen.

Er AESK ikke er enig i afgørelsen, påklager AESK den til Ankestyrelsen, som træffer endelig afgørelse i sagen.

Lovgrundlag

Lov om arbejdsskadesikring, som ændret ved lov nr. 395 af 02/05/2016

Lønmodtagernes Garantifond (LG)

LG sikrer løn og pension til lønmodtagere, hvis en virksomhed går konkurs.

Formålet med LG er, at medarbejderne får udbetalt løn, feriepenge, pension mv. i tilfælde af en arbejdsgivers konkurs, død eller ophør.

LG er desuden med til at sikre, at arbejdsgiveren udbetaler løn til de ansatte, når en virksomhed er under rekonstruktionsbehandling. Det er ikke alene en hjælp til de ansatte; det øger også chancen for, at en truet arbejdsplads kan bevares.

Lovgrundlag

LG blev oprettet i 1972 og kan betegnes som en del af samfundets sociale sikkerhedsnet. LG er reguleret ved en særlig lov.  

Se love og bekendtgørelser om LG

Ledelse og bestyrelse

LG er en selvejende institution, der ledes af arbejdsmarkedets parter. ATP Koncernen står for administrationen af LG, og LG har fælles bestyrelse og repræsentantskab med ATP Livslang Pension.

Se ATP's bestyrelse og repræsentantskab

Statistik om LG

Hvor mange konkurser bliver anmeldt, og hvor store beløb bliver der udbetalt?

Se LG’s tal på anmeldelser, udbetalte beløb og ophørte virksomheder

Information og selvbetjening for borgere og virksomheder

Information om LG findes på:

borger.dk

virk.dk

Skattenedslag for seniorer

Skattenedslag for seniorer er en ordning, som giver nedslag i skat til seniorer født fra og med 1946 - 1952, der fravælger efterlønnen og bliver på arbejdsmarkedet. Hvis de vælger at arbejde, kan de få sænket deres skat.

Det politiske mål med ordningen er at fastholde lønmodtagere og selvstændige på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år.

Ordningen Skattenedslag for Seniorer er pr. 31. december 2017 lukket ned. Der har dog pågået aktivitet i 2018, da Folketinget har vedtaget at åbne for muligheden for at få genberegnet sin beskæftigelsesgrad frem til den 31. marts 2019. Reglerne for at kunne få skattenedslag er derudover ikke ændret. I 2019 vil SFS ordningen derfor genåbne og behandle disse sager.

Delt administration mellem ATP og SKAT

Skattenedslag for seniorer bliver administreret af SKAT og ATP. Mens ATP opgør og informerer om beskæftigelsesgraden, beregner SKAT det eventuelle skattenedslag. 

Det er data fra ATP-opkrævningen, der anvendes til at opgøre beskæftigelsesgraden. For at opnå et skattenedslag på op til 100.000 kr. skal beskæftigelsesgraden i de 5 år være minimum 90 pct.

Lovgrundlag og ledelse

Ordningen er midlertidig, dvs. den vil senere blive vurderet i forhold til den aktuelle beskæftigelsessituation på arbejdsmarkedet. 

Læs loven bag Skattenedslag for seniorer

Information og selvbetjening for borgere

Information om Skattenedslag for seniorer findes på:

borger.dk

Barsel.dk

Barsel.dk er en lovbestemt ordning, der dækker den del af det private arbejdsmarked, der ikke er omfattet af en anden godkendt barselsordning.

Opgaven for Barsel.dk består i at opkræve bidrag fra virksomhederne og udbetale refusion til de virksomheder, der betaler løn til ansatte på barsel. Barsel.dk er en obligatorisk ordning, som er baseret på selvbetjening og automatisk udbetaling. 

Formålet er at udligne udgifterne mellem virksomheder, når de ansatte er på barsel, så lønudgiften bliver mindre for virksomheder med medarbejdere på barsel. På den måde er Barsel.dk med til at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked.

Lovgrundlag og administration

Den 1. oktober 2006 trådte lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked i kraft. Barsel.dk dækker den del af det private arbejdsmarked, der ikke er omfattet af en anden godkendt barselsudligningsordning.

Det er Beskæftigelsesministeriet, der administrerer lovgivningen, mens ATP står for administrationen af Barsel.dk. 

Information og selvbetjening for virksomheder

Information om Barsel.dk findes på:

virk.dk

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU)

AFU er en ordning, der sikrer, at udstationerede lønmodtagere får løn ved arbejde i Danmark.

AFU er etableret ved lov som implementering af et EU direktiv fra 2014 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

AFU kan udbetale løn, pension, feriepenge, godtgørelser mv., hvis det udførte arbejde er omfattet af en kollektiv overenskomst, og  sagen har været fagretligt behandlet. Den udenlandske virksomhed skal desuden høre hjemme i EU/EØS, og tilgodehavendet skal være forsøgt inddrevet hos den udenlandske virksomhed efter den fagretlige behandling.

Alle danske arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og udenlandske arbejdsgivere, der midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som ikke indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, skal betale et bidrag til AFU.

Læs mere om bidragssatser på virk.dk  (under Samlet Betaling/Bidragssatser)

Lovgrundlag og ledelse

AFU er en selvstændig selvejende institution, der ledes af arbejdsmarkedets parter og er reguleret ved en særlig lov.

Læs loven bag AFU

Administration og bestyrelse

ATP Koncernen står for administrationen af AFU, og AFU har identisk bestyrelse med ATP Livslang Pension.

Se ATP's bestyrelse og repræsentantskab

Information og selvbetjening for virksomheder

Information om AFU findes på:

virk.dk